Tænk vildt

En livgivende opsang til at tænke lidt mere og udfordre sine vaner. Pointerne er ikke dybt originale, men de virker og vil uden tvivl gavne bogens læsere.

Rane Willerslev pointerer indledningsvis, at ’Tænk Vildt’ handler om kreativiteten og dens krise i Danmark. Det offentlige er, ifølge Rane, ved at kvæle sig selv i New Public Management; tjeklister og rigide regler. Mistillid og kontrol gennemsyrer den offentlige sektor og uddannelsessektoren i sådan en grad, at kreativiteten gisper efter luft. Dén luft skal, pointerer Rane, komme ved et kritisk opgør med styring efter korrekte svar og nulfejls-kultur. Til dette opgør skal vi tage fat i det råstof, som ifølge Rane kendetegner Danmark: nemlig at tænke frit og være uhæmmet af autoriteter.

’Tænk Vildt’ er opbygget af en række korte peptalks, som veksler mellem erfaringsbeskrivelser og holdningstilkendelser om bl.a. vigtigheden af tværfagligt samarbejde, om nedbrydelse af hierarkier og fagsiloer, og om at forstå lederskab som noget der tildeles nogen via en social accept, ikke via et visitkort, og at fagligheden, ikke færdigheder, er det egentlig råstof for et kreativt – og derved konkurrencedygtigt – Danmark. I den offentlige sektor generelt og i uddannelsessystemet specifikt er der opstået et alt for kortsigtet fokus på konkrete færdigheder (i.e. målbare standarder), hvorimod udfordring og udvikling af ny viden (i.e. kreativitet) ikke er værdsat. Det er en fejl, mener forfatteren, for uden ny viden vil robotter og kunstig intelligens, der præcis baserer sig på konkrete færdigheder, hurtigt invadere og overflødiggære mangt og meget, som "bare" kan gøres ud fra tjeklister og rigide regler.

Et væsentligt fundament for kreativitet, er ledelse som understøtter faglighed og faglig udfordring, vurderer forfatteren. Rane bruger egne ledelseserfaringer som universitetsunderviser og ikke mindst museumsleder. Herigennem agiterer han for, at ledelse af kreative medarbejdere kræver en generøs leder. Lederen skal dele ligeligt ud af sine goder og ikke gemme sig bag titler og påtage sig særlige privileger, da ledelsen i så fald alligevel vil være kortvarig. For egentlig er lederen blot den første blandt ligemænd, og derfor bør hun fundere ledelsen på tillid, som kan stimulere lysten blandt medarbejder og studerende til at turde udfordre sig selv fagligt. Kontrol kvæler lyst og skaber mekaniske studerende og medarbejdere, der er uproduktive.

’Tænk Vildt’ er på mange måder livgivende. Ikke mindst fordi den er sjov og rablende. Men også fordi den præcis gør, hvad den prædiker: den får læseren til at løfte på smilebåndet. Humor skærper kreativiteten og fantasien, mener forfatteren. Det gør whisky også, men det er åbenbart en upassende arbejdsmetode, konstaterer Willerslev skælmsk - det har han øjensynligt selv erfaret.

Bogens pointer er ikke originale, slet ikke, men de er tydelige. Der er noget livgivende ved Ranes ligefremme tone og eksemplificerende erfaringer, der gør pointerne lette at se. Hvorvidt hans spekulationer er sandfærdige, må være i bogens ånd at diskutere. Men det der, ifølge denne anmelder, som både har erfaret og bedrevet ledelse i NPMs velmagtsdage, gør bogen fremragende, er de små øjenåbnende lussinger, som forfatteren giver læseren. Jeg er sikker på, at både studerende, ledere og medarbejdere med gavn kan læse ’Tænk vildt’ og se, hvorfor mod og dumdristighed, det at fejle reflekteret og tage sig selv mindre seriøst, er til mere gavn end at agere "korrekt".