Fremragende, forvirrende og farverig historie fortalt af et firbenet menneske fra den indiske slum.
For 20 år siden ramte en grufuld giftulykke den indiske by Khaufpur, og den forældreløse Dyret har gået på alle fire lige siden. Med hovedet mellem benene og andres afsky eller medlidenhed drivende efter sig hutler og fusker han sig igennem hverdagen. Dyret bor sammen med en gammel halvtosset nonne, der har taget sig af ham, siden han var lille, og nu er det hans tur til at passe på hende. Det er Dyret selv, der fortæller historien, og det gør han aldeles bramfrit; sproget vrider sig med bandeord (på flere sprog) og sjofle rim, mens Dyret trækker læseren, som han kalder for “Øjne”, igennem den indiske slum. Her er ludere, lommetyve, svindlere, korrupte politikere, men også næsten helt almindelige mennesker. Fattigdommen og følgerne af giftulykken står stærkt, men farverigdommen fra personerne og især Dyrets nærmest kakafoniske fortællerstemme gør historien til et helt særlig sansebombadement af lyd, smag og dufte. Det er svært at forklare noget, der er så forvirrende og fremragende på en og samme gang.
Historien om Dyret er også fortællingen om kærlighed, drifter, længsel og håb. Da den amerikanske læge Elli flytter ind i slummen med sine gode intentioner og sin klinik, som er gratis for alle, vikles Dyret ind i et net af intriger. Verdens problemer løses ikke bare med en god tanke. Men det er sådan, det starter. Måske.
Dyrets ærlige og umiddelbare stemme gør romanen til en både rørende og tankevækkende oplevelse. Dyrets folk er en forfriskende fortælling fuld af hjerte, humor og klogskab. Det er en anderledes og sjælden roman, som fortjener besøg af mange øjne.
Kommentarer