R .F. Kuangs serie er et imponerende bevis på fantasygenrens revolutionære potentiale.
Første bind i serien, Opiumskrigen, har været en stor succes, både pga. dens afsæt i asiatisk kulturs fantasymiljøer, men også fordi romanen er så unik. ’Dragerepublikken’ fortsætter historien om Rin, der har kæmpet i Valmuekrigene, men som efter hendes handlinger under 3. Valmuekrig, nu er på flugt og desperat. Hun tilhører racen speer, som har en forbindelse med ildguden Føniksen, der hele tiden lurer på at overtage hendes sind.
I ’Dragerepublikken’ beslutter Rin sig for at slå sig sammen med dragekrigsherren i håbet om at vælte Kejserindens imperium, også selvom dragekrigsherren er farlig, og Rin overhovedet ikke stoler på ham. Men ønsket om at se Kejserinden udslettet, fordi hun står bag drabet på mange speer, overtrumfer alt.
Da Rin gik på militærakademiet Sinegard, var hendes fjende dragekrigsherrens søn, Nezha, som hun nu møder igen. Rin er stærkt afhængig af opium, men da hun kommer i drageherrens tjeneste, bliver hun afvænnet, samtidig med hun langsomt indser, at hun blot betragtes som et redskab. Om end det stærkeste der findes. Hun hjemsøges af Altan, som blev dræbt i første bind, og ofte kan hun ikke skelne drømmene fra virkeligheden. For næsten ingenting er som det udgiver sig for.
’Dragerepublikken’ er mørk og kompliceret med elementer fra den verden vi møder i ’Grisha’, men langt mere kompleks. Serien indeholder samme sorte kontante humor som ’Den første lov’. Ligesom i en del andre fantasyfortællinger opdager selv den morderiske Rin, at verden ikke er s/h, men at de menneskelige nuancer er mange. Og at det forpligter at være menneske. Romanen beskriver flere steder udpenslede former for tortur, hvilket bidrager til den mørke stemning, der er opbygget omkring de magtsyge og hævngerrige karakterer.
R. F. Kuangs serie trækker masser af paralleller til adskillige kendte forhold fra vores egen verden, og forfatteren har desuden en nærmest uudtømmelig viden om krigsstrategi og politiske spekulationer.
Kommentarer