Efter et skibbrud på Stillehavet i 1887 kommer Edward Prendick til at tilbringe elleve grufulde måneder på den ø, hvor Moreau eksperimenterer med at omskabe dyr til mennesker.
Edward Prendick er passager på et skib, der går ned. Han reddes nærmest mirakuløst fra døden af en mand ved navn Montgomery, og befinder sig kort efter på en mystisk ø befolket af mærkelige væsener.
Montgomery er hjælper for doktor Moreau, og det går snart op for Prendick, at Moreau bedriver de forfærdeligste eksperimenter på øen. I videnskabens navn udfører han omfattende operationer på levende dyr (vivisektion) for at forsøge at gøre dem til mennesker – ikke alene af udseende, men også af opførsel.
Prendick tror i starten, at Moreau har brugt mennesker til sine forsøg, men da sandheden går op for ham, finder han den næsten endnu mere frygtelig.
”Jeg begyndte at få øjnene op for det mere gemene aspekt ved Moreaus grusomhed. Tidligere havde jeg ikke tænkt på den smerte og de vanskeligheder, som ramte disse stakkels ofre, efter at de havde været underkastet Moreaus operationer. Jeg havde blot fået kuldegysninger ved tanken om de få dages lidelse, som de måtte udstå i huset ved indhegningen… deres parodi på en eksistens som menneske begyndte med lidelser og var derefter én eneste lang indre kamp og en evig frygt for Moreau – og til hvilket formål? Det var det formålsløse, der gjorde mig oprørt.”
For Moreaus mål er nemlig blot at se, hvor langt man kan nå med vivisektion. Han ønsker at skabe et nyt menneske, men ikke for at forbedre dyrets forhold eller for at finde frem til måder at forbedre menneskets forhold på. Kun for at bevise, at han kan. Smerte er for ham ligegyldigt, og så snart han er færdig med at eksperimentere på et dyr, begynder han på et nyt. Det tidligere interesserer ham ikke, og de stakkels væsener må klare sig, som de bedst kan, på øen, hvor de er underkastet Loven.
H. G. Wells roman er fra 1896, men det mærker man overhovedet ikke, når man læser den. Dels er sproget levende og næsten nutidigt, og dels er problemstillingerne i historien stadig interessante. Også i dag udføres der forsøg på dyr, og selvom forsøgene i de fleste tilfælde er til gavn for mennesket, så kan man spørge, med hvilken ret vi f.eks. tester makeup og lignende på dyr med risiko for store lidelser? Og hvor Wells så vivisektion, som den måde, mennesket kunne manipulere naturen, så har vi i dag langt mere uhyggelige metoder til rådighed. Genmanipulation og kloning er blot to.
”Doktor Moreaus ø” er filmatiseret flere gange, senest i 1996 med bl.a. Marlon Brando og Val Kilmer på rollelisten. Jeg vil dog klart anbefale bogen i stedet.
Kommentarer