Smuk genudgivelse af Nexøs gribende og hjerteskærende portræt af Ditte fra samfundets nederste sociale lag omkring år 1900.
26. juni 2019 er det 150 år siden, Martin Andersen Nexø blev født, og i den anledning er 'Ditte Mennskebarn' kommet i en smuk genudgivelse. Martin Andersen Nexøs klassiker er en af dansk litteraturs mest bevægende og detaljerige skildringer af underklassens vilkår omkring år 1900 og samtidig et af litteraturens store kvindeportrætter.
Ditte er et uægte barn, som det hed dengang, da hendes mor Sørine får barn med gårdmandssønnen. Han betaler sig fra ansvaret, og Sørines forældre tager sig af den lille Ditte. Nu starter et usigeligt hårdt arbejdsliv. En egentlig barndom bliver det ikke til, men Ditte er elsket af hendes gamle Bedste. Hun bliver siden hentet af Sørine, da hun er gammel nok til at gøre nytte i huset og passe de små, som Sørine har fået med rakkeren Lars Peter. Det viser sig, at Lars Peter er det kærligste og mest positive menneske, som bliver årsagen til, at Ditte, trods alt, er lykkelig ind imellem.
Den videre handling skal ikke gengives i al sin detaljerigdom, men vi følger det lille menneskebarn igennem mange strabadser, også da hun bliver konfirmeret og voksen og kommer i sin første plads på den nærmeste større gård. Nu går Dittes videre færd ind til den store by, hun rejser fra plads til plads, tilværelsen bliver værre og værre, og hun bliver slidt op. I denne del af af beretningen, mærker man forfatterens politiske tilhørsforhold, dengang var man agitator, når beskrivelsen var kontant i beskrivelserne af arbejderklassens nederste lag og umenneskelige vilkår. Den rigtige omsorg og kærlighed dukker egentlig kun op i billederne fra barndommens lysere tider, i voksenlivet handler det om rå drifter og straffen over dem alle: graviditet.
Fremhæves må historien om et par småknægte på jagt efter kul på baneterrænet, der er så realistisk og ægte, at man må snøfte i sofahjørnet. Den er et eksempel på en af de kvaliteter, som kan give den moderne læser nogle fine oplevelser, sammen med forfatterens fine og flydende sprog med en mængde af detaljer fra hverdagen.
'Ditte Menneskebarn' må kunne give (unge) læsere fra et andet årtusinde noget at tænke over, og det er vigtigt. For det er altså ikke så længe siden, at livet var sådan på samfundets bund.
Genudgivelsen af dette værk leder naturligvis tankerne hen på 'Pelle Erobreren' af samme forfatter. Men hvor Pelle nærmest kunne alt, så står Dittes køn i vejen for hendes liv og fremgang.
Kommentarer