Det skete af Marina Cecilie Roné

En dybt rørende roman om overlevelsesprocessen efter tabet af en elsket. Om kærlighed uden kliché, om sex for begyndere og øvede, og om livet, når det forvandler sig.

44-årige Helene har mistet sin elskede, og hendes tre sønner deres far. Kræftsyge Anders, hvis sygdomsforløb og tanker, Roné så nænsomt og ærligt skrev om i romanen ’N.I.M.B.Y.’ fra 2007, er død. I et forsøg på at overleve sorgen har Helene lejet et hus på Fanø (”Vidste du, at Fanø blev kaldt Enkernes Ø? sagde han.) i en måned. Drengene er hos deres mormor, og Helene øver sig på en slags tanke-og handleterapi, der skal forhindre, at hun fortæres af sorg og savn: ”Der skulle ikke så meget til at afværge det, bare et lille overspring, så fandt tankerne en ny bane.”

Fortællingens røde tråd spindes af Helenes forhold til ”mændene i sit liv”: Faderen, som hun både elsker og føler sig svigtet af; faderens ven F., som hun allerede som 12-årig indleder et seksuelt forhold til; den tidligere kæreste Asger, og selvfølgelig den elskede Anders med hvem hun har fået tre sønner. Selv i sit selvvalgte eksil finder Helene en midlertidig mand, lægen Mads, som også har valgt Fanø som sit tilflugtssted.

Roné har en ganske unik måde at levendegøre sine karakterer på. Gennem hovedpersonen Helenes øje, ører, fingre, næse, mund samt hendes erindringer, nutidige tanker og følelser manes både fysiske steder, mennesker og deres berøringer så tydeligt frem, at man skal være særdeles hårdhjertet for ikke at lade sig mærke. Jeg er mærket… og nyder at være det!

Karakteristisk for Ronés stil er, hvad jeg her vælger at kalde ”flertydigheden i udsagnet”. Dette greb kan bl.a. ses i bogens titel ”Det skete”. Prøv, kære læser, at sige de to små ord højt for dig selv. Du vil opdage, at selv en lille bitte justering i tone og tryk vil forårsage et nyt omfang af ”det skete”. Det er meget, meget fint gjort!

Meget er sket, mere vil ske. Og næste gang Roné får noget til at ske, har hun i hvert fald en sikker læser i mig.