Anmeldelse
Det ottende liv (til Brilka)
Mageløst drama følger en georgisk familie gennem det 20. århundredes skelsættende begivenheder, der griber ind i familiens historie og bliver til indre krig og kaos.
'Det ottende liv' er et stort episk værk om den georgiske familie Jasji fra 1900 og mere end 100 år frem. Romanen fortæller medrivende om århundredets dramatiske begivenheder og om, hvordan de påvirkede familien på godt og ondt. Syv personer, seks kvinder og en mand, er hovedpersoner i forskellige kapitler, men omkring dem grupperer sig mange andre personer og skæbner.
Historierne er fortalt af Nitsa til hendes niece, den 12-årige Brilka, der under en optræden i Amsterdam er stukket af fra sin russiske dansetrup. Revolutioner, krige, Stalins terror, Den Kolde Krig, politisk kaos, kærlighed, svigt, jalousi og drømme, der sjældent blev indfriet, er flettet ind i et tætvævet kludetæppe. Det er et mageløst og bevægende drama fra en ukendt del af Europa.
Stasia Jasji er født i år 1900, og igennem hende får oldebarnet Nitsa fortalt familiehistorie som eventyr og legender. Stasia og hendes smukke søster Kristine er to af de store hovedpersoner. De er døtre af en velhavende chokoladefabrikant. Hans hemmelige opskrift på en helt særlig chokolade, der kun må serveres i små doser, er både en himmerigsmundfuld og en forbandelse. Stasia drømmer om at blive danser i Paris, men revolutionen i 1917 sætter en stopper for det, og hun bliver gift med en løjtnant og får datteren Kitty og sønnen Kostja.
Da løjtnanten dør, flytter Stasia til Georgiens hovedstad Tblisi hos søsteren Kirstine, der er gift med et fremtrædende partimedlem. Kristine bliver elsker til ”Den Lille Store Mand”, der har så megen magt, at man ikke kan sige nej. Det får fatale konsekvenser. Kitty bliver som helt ung gravid med den forkerte og udsættes for tortur. Hun får hjælp til at flygte til Prag og senere London, hvor hun bliver en kendt sanger. Kostja får en karriere i flåden og senere en magtfuld position i partiet. Han er dominerende, stivsindet og kynisk, men trækker alligevel i de tråde, der nogle gange hjælper, andre gange ødelægger. Kostja er fortællerens, Nitsas morfar.
Romanen foregår i Sct. Petersborg, Tblisi, Prag og London. Mange af de store historiske begivenheder får fatal betydning for den ulykkelige familie. Alle lider på hver sin måde. Mange børn er uden fædre. Kvinder elsker kvinder, kvinder forføres og voldtages. De er temperamentsfulde, nogle mere handlekraftige end andre. De fleste mænd er despoter og magtfulde eller bliver uretfærdigt ofret. Der er store skænderier, alle farer vild eller kommer på glatis. Det er kvinderne, der opretholder hverdagen. Til trods for deres forskelligheder hjælper de og ofrer sig på hver deres måde. Hemmeligheder og løgne går igen fra generation til generation.
Det røde århundredes brutale begivenheder og kaos er en væsentlig del af romanen. Igennem de syv hovedpersoners liv og dramaer får vi indblik i de komplekse følelser og relationer. Drømmene dør, man overlever med ar, had, dyb ensomhed eller selvforagt. Alligevel er der håb, da Stasia fortæller til Nitsa, og hun begynder at skrive, for at den 12-årige oprørske Brilka skal kende sit ophav. Den ottende del i romanen er blanke sider. Dem skal Brilka selv udfylde.
Det er mageløs fortællekunst med ufattelig mange nuancer. Jeg blev fuldstændig tryllebundet. Det er én af de helt store bemærkelsesværdige slægtshistorier på niveau med Thomas Mann: Buddenbrooks, Günter Grass: Bliktrommen, Neel Mukherjee: De andres liv og Isabella Hammad: Pariseren.
Nino Haratschwili er født i Tblisi i Georgien i 1983, men bor i Tyskland. Hun er også dramatiker og teaterinstruktør. Romanen er fra 2014 og har fået flotte anmeldelser overalt.
Mageløst drama følger en georgisk familie gennem det 20. århundredes skelsættende begivenheder, der griber ind i familiens historie og bliver til indre krig og kaos.
'Det ottende liv' er et stort episk værk om den georgiske familie Jasji fra 1900 og mere end 100 år frem. Romanen fortæller medrivende om århundredets dramatiske begivenheder og om, hvordan de påvirkede familien på godt og ondt. Syv personer, seks kvinder og en mand, er hovedpersoner i forskellige kapitler, men omkring dem grupperer sig mange andre personer og skæbner.
Historierne er fortalt af Nitsa til hendes niece, den 12-årige Brilka, der under en optræden i Amsterdam er stukket af fra sin russiske dansetrup. Revolutioner, krige, Stalins terror, Den Kolde Krig, politisk kaos, kærlighed, svigt, jalousi og drømme, der sjældent blev indfriet, er flettet ind i et tætvævet kludetæppe. Det er et mageløst og bevægende drama fra en ukendt del af Europa.
Stasia Jasji er født i år 1900, og igennem hende får oldebarnet Nitsa fortalt familiehistorie som eventyr og legender. Stasia og hendes smukke søster Kristine er to af de store hovedpersoner. De er døtre af en velhavende chokoladefabrikant. Hans hemmelige opskrift på en helt særlig chokolade, der kun må serveres i små doser, er både en himmerigsmundfuld og en forbandelse. Stasia drømmer om at blive danser i Paris, men revolutionen i 1917 sætter en stopper for det, og hun bliver gift med en løjtnant og får datteren Kitty og sønnen Kostja.
Da løjtnanten dør, flytter Stasia til Georgiens hovedstad Tblisi hos søsteren Kirstine, der er gift med et fremtrædende partimedlem. Kristine bliver elsker til ”Den Lille Store Mand”, der har så megen magt, at man ikke kan sige nej. Det får fatale konsekvenser. Kitty bliver som helt ung gravid med den forkerte og udsættes for tortur. Hun får hjælp til at flygte til Prag og senere London, hvor hun bliver en kendt sanger. Kostja får en karriere i flåden og senere en magtfuld position i partiet. Han er dominerende, stivsindet og kynisk, men trækker alligevel i de tråde, der nogle gange hjælper, andre gange ødelægger. Kostja er fortællerens, Nitsas morfar.
Romanen foregår i Sct. Petersborg, Tblisi, Prag og London. Mange af de store historiske begivenheder får fatal betydning for den ulykkelige familie. Alle lider på hver sin måde. Mange børn er uden fædre. Kvinder elsker kvinder, kvinder forføres og voldtages. De er temperamentsfulde, nogle mere handlekraftige end andre. De fleste mænd er despoter og magtfulde eller bliver uretfærdigt ofret. Der er store skænderier, alle farer vild eller kommer på glatis. Det er kvinderne, der opretholder hverdagen. Til trods for deres forskelligheder hjælper de og ofrer sig på hver deres måde. Hemmeligheder og løgne går igen fra generation til generation.
Det røde århundredes brutale begivenheder og kaos er en væsentlig del af romanen. Igennem de syv hovedpersoners liv og dramaer får vi indblik i de komplekse følelser og relationer. Drømmene dør, man overlever med ar, had, dyb ensomhed eller selvforagt. Alligevel er der håb, da Stasia fortæller til Nitsa, og hun begynder at skrive, for at den 12-årige oprørske Brilka skal kende sit ophav. Den ottende del i romanen er blanke sider. Dem skal Brilka selv udfylde.
Det er mageløs fortællekunst med ufattelig mange nuancer. Jeg blev fuldstændig tryllebundet. Det er én af de helt store bemærkelsesværdige slægtshistorier på niveau med Thomas Mann: Buddenbrooks, Günter Grass: Bliktrommen, Neel Mukherjee: De andres liv og Isabella Hammad: Pariseren.
Nino Haratschwili er født i Tblisi i Georgien i 1983, men bor i Tyskland. Hun er også dramatiker og teaterinstruktør. Romanen er fra 2014 og har fået flotte anmeldelser overalt.
Kommentarer