Det Lille Træ : en gåsehudsfabel (-agtig fortælling) af Patrick Leis

Barsk lille horrorhistorie med fantastiske illustrationer og en morale om ikke bare at gøre, som man vil, og glemme andre.

I den største skov i verden levede alle skovens planter og træer i fred med hinanden, men dybt inde i skoven stod et lille, forkrøblet træ, som var så ulykkeligt. Det lille træ så kun glimt af en blå himmel om dagen, og om natten så det kun flygtigt stjernehimlen. Fra dyrene og troldene hørte det om alle de smukke ting, som det ikke kunne se, og birketræerne lo af det lille træ. 

Et af skovens største egetræer prøvede at trøste det lille træ, og det svarede: "Jamen, jeg vil være stor NU!". Efterår blev til vinter, og vinter blev til forår, og det lille træ så alle de andre træer og planter vokse, men det voksede ikke selv. I et forsøg på at vokse, borede det sine rødder dybere ned i jorden mod de forbudte kilder, som kun måtte bruges, hvis der opstod tørke. Men det lille træ var ligeglad, det voksede og voksede og tænkte: "Jeg bliver det største træ i hele verden". Efterhånden som dets rødder krævede mere og mere, døde de mindre træer rundt omkring det. Træet kunne dog slet ikke se, hvad der foregik nedenunder dets grene. Derfor opdagede træet ikke, manden der kommer gående med en økse…

Patrick Leis har skrevet den nådesløse fortælling, og hans illustrationer er simpelthen noget af det fineste. Historien minder i tematik om H.C. Andersens ’Grantræet’. Den har også undertoner, der minder om Patrick Ness' Monster, hvor store træer skaber en uhyggelig stemning.

For de voksnes skyld skal de læse bogen sammen med barnet, så de også får muligheden for at se ind i Patrick Leis’ fantastiske og smukke verden.