Det er os der er her nu: en livsfilosofi

Med udgangspunkt i sit eget liv har Jostein Gaarder skrevet en fabulerende, filosofisk bog, der kan læses af alle, men vil for meget.

I begyndelsen af bogen inviterer forfatteren os med tilbage til sin barndom, hvor han både udforsker og forener sig med naturen. Han skriver om mariehøns, magi og store skove. Jostein Gaarder er bekymret for bevarelsen af det univers, som vi er en del af, og husker os på, at mennesker er unikke, fordi vi er bevidste om begrebet eksistens, men at vi også er en del af naturen og bør huske på at bevare vores kosmiske bevidsthed eller ’urlaget’, som han kalder det, og forblive rodfæstede.

Jostein Gaarder filosoferer over, at uanset hvor vi i universet, vi befinder os, er vi grundlæggende alene. Uanset hvor forbundne sjæle er, flyder de aldrig sammen. Forfatteren skriver blandt andet om at betragte politik fra nogle hundrede tusinde kilometer oppe i æteren for at få det rette perspektiv på verden. Ironisk opstiller han scenarier over børn i en nær fremtid, som kan nyde store værker om uddødt liv, hvor de kan begejstres over de smukke fotos af ekstremt høj kvalitet. Det ville være helt forfejlede kompromiser og prioriteringer, hvis naturen døde på bekostning af blomstrende teknologi.

Der er kommet en del af denne type bøger, som udforsker verden gennem en beskuers både åbne, men også bevidste øjne. Jeg skulle lige finde ind i bogen, men efterhånden som præmissen blev klar, var det som om, at det flød lidt lettere. 

Som helhed behandler bogen livet både fra en filosofisk, naturvidenskabelig og eksistentiel vinkel. Tilbage til Big Bang, tilsat personlige betragtninger om eks. månelandingens enorme betydning. Men mest af alt handler bogen om det ansvar vi har for at udbedre de skader, som vi har påført verden, og gøre den klar og spiselig til næste generation.