Anmeldelse
Den unge Werthers lidelser af Johann Wolfgang von Goethe
Den unge Werther taber både sit hjerte og sin sunde fornuft, da han forelsker sig i kvinden Lotte. En evigt ung klassiker om voldsomme lidenskaber og deres overtag.
… ”mennesket er menneske, og den smule forstand, man måske har, kommer kun lidt eller slet ikke i betragtning, når lidenskaberne raser…”
Således siger den unge Werther i en samtale, han har med den langt mere jordbundne Albert, der i parentes bemærket beklageligvis er gift med Werthers store og altoverskyggende lidenskab, kvinden Lotte. De to mænd taler om et selvmord begået af en ung og ulykkeligt forelsket kvinde, og Werther forsvarer hendes handling. De fleste læsere er nok allerede bekendte med, at Werthers eget endeligt også kommer til at finde sted for egen hånd og af fuldkommen samme årsag. Men ’Den unge Werthers lidelser’ er meget mere end historien om et selvmord.
Overordnet set behøver historien om den unge Werthers lidelser næppe en nærmere præsentation, da få klassikere nyder så bredt et kendskab som netop denne Goethes (brev)roman fra 1774. Nu er romanen endnu engang genudgivet – denne gang i klassikerserien ’Forever young’, som er lanceret af Gyldendal i samarbejde med Golden Days. Og det er jo en glimrende anledning til at lære Werther bedre at kende, hvis romanen her er én de mange, du mener at kende, men aldrig har læst.
Romanen består primært af breve forfattet af Werther til vennen Wilhelm. Heri fortæller Werther om sine oplevelser i området omkring det naturskønne Waldheim, hvor han svælger i naturen og dens indvirkninger på hans (allerede her) følsomme sind. Han er ung, denne Werther, og besidder den der sære, men helt naturlige, kombination af det ene øjeblik at være totalt på toppen og det næste at være tynget af weltschmerz. (Alle, der kender en teenager eller kan huske selv at være det, ved, at det er sådan det er!)
En dag skal Werther ledsage nogle unge damer til et bal, og her iblandt er kvinden Lotte. Én af selskabets andre unge kvinder har allerede på forhånd advaret Werther mod at forelske sig i denne Lotte, da hun er forlovet med Albert. En advarsel, som viser sig at være helt på sin plads, men desværre fuldkommen omsonst: Werther taber sit hjerte og sin sunde fornuft (disse to tilfælde følges ikke sjældent ad) i det øjeblik, han ser Lotte. Herefter omgås han hende så ofte som overhovedet muligt – ganske enkelt fordi, han ikke kan lade være.
Men hans forelskelse kan jo ingen vegne føre: Lotte bliver, som det hele tiden har været meningen, gift med Albert, for hvem Werther nærer den største respekt på trods af, at han, Werther, ikke mener, Albert sætter nok pris på sin ubeskriveligt vidunderlige hustru. Nedturen er uundgåelig.
Det er alt for nemt at komme til at more sig over Werthers vanvittige lidenskaber. De ER, som Ida Holmegaard også skriver i forordet, frygtelig pinlige, jovist, men også smertefulde og altoverskyggende. Han bliver praktisk talt sindssyg. Hans historie er i al sin svulstighed et ungdommens kains-mærke. Kids, do not try this at home!
Den unge Werther taber både sit hjerte og sin sunde fornuft, da han forelsker sig i kvinden Lotte. En evigt ung klassiker om voldsomme lidenskaber og deres overtag.
… ”mennesket er menneske, og den smule forstand, man måske har, kommer kun lidt eller slet ikke i betragtning, når lidenskaberne raser…”
Således siger den unge Werther i en samtale, han har med den langt mere jordbundne Albert, der i parentes bemærket beklageligvis er gift med Werthers store og altoverskyggende lidenskab, kvinden Lotte. De to mænd taler om et selvmord begået af en ung og ulykkeligt forelsket kvinde, og Werther forsvarer hendes handling. De fleste læsere er nok allerede bekendte med, at Werthers eget endeligt også kommer til at finde sted for egen hånd og af fuldkommen samme årsag. Men ’Den unge Werthers lidelser’ er meget mere end historien om et selvmord.
Overordnet set behøver historien om den unge Werthers lidelser næppe en nærmere præsentation, da få klassikere nyder så bredt et kendskab som netop denne Goethes (brev)roman fra 1774. Nu er romanen endnu engang genudgivet – denne gang i klassikerserien ’Forever young’, som er lanceret af Gyldendal i samarbejde med Golden Days. Og det er jo en glimrende anledning til at lære Werther bedre at kende, hvis romanen her er én de mange, du mener at kende, men aldrig har læst.
Romanen består primært af breve forfattet af Werther til vennen Wilhelm. Heri fortæller Werther om sine oplevelser i området omkring det naturskønne Waldheim, hvor han svælger i naturen og dens indvirkninger på hans (allerede her) følsomme sind. Han er ung, denne Werther, og besidder den der sære, men helt naturlige, kombination af det ene øjeblik at være totalt på toppen og det næste at være tynget af weltschmerz. (Alle, der kender en teenager eller kan huske selv at være det, ved, at det er sådan det er!)
En dag skal Werther ledsage nogle unge damer til et bal, og her iblandt er kvinden Lotte. Én af selskabets andre unge kvinder har allerede på forhånd advaret Werther mod at forelske sig i denne Lotte, da hun er forlovet med Albert. En advarsel, som viser sig at være helt på sin plads, men desværre fuldkommen omsonst: Werther taber sit hjerte og sin sunde fornuft (disse to tilfælde følges ikke sjældent ad) i det øjeblik, han ser Lotte. Herefter omgås han hende så ofte som overhovedet muligt – ganske enkelt fordi, han ikke kan lade være.
Men hans forelskelse kan jo ingen vegne føre: Lotte bliver, som det hele tiden har været meningen, gift med Albert, for hvem Werther nærer den største respekt på trods af, at han, Werther, ikke mener, Albert sætter nok pris på sin ubeskriveligt vidunderlige hustru. Nedturen er uundgåelig.
Det er alt for nemt at komme til at more sig over Werthers vanvittige lidenskaber. De ER, som Ida Holmegaard også skriver i forordet, frygtelig pinlige, jovist, men også smertefulde og altoverskyggende. Han bliver praktisk talt sindssyg. Hans historie er i al sin svulstighed et ungdommens kains-mærke. Kids, do not try this at home!
Kommentarer