Almindelig kendt og elsket er det forunderlige eventyr om den lille prins, der på sin dannelsesrejse rundt i universet lærer kærligheden, livet og døden at kende. Men som først og fremmest handler om omsorg for de nære ting.
Ja, millioner af mennesker verden over er, som jeg, faldet for den vidunderlige lille fortælling om kærlighed og ægthed, som tiden aldrig synes at løbe fra. Den udkom i 1943.
”Den lille prins” er historien om piloten, alias forfatteren selv, der nødlander i Saharaørkenen. Han møder her den lille prins, som kommer fra rummet og fortæller piloten om sin egen hjemmeplanet, asteroide B612, ikke større end et hus, hvor man kan se hele 44 solnedgange på en dag. Han er kommet til jorden på sin rundtur til alverdens planeter for at få nogle venner og få hjælp til at redde sin elskede rose.
På turen har han mødt kongen, der er herskesyg, forretningsmanden, der er begærlig, den forfængelige og drankeren, der drikker for at glemme, at han er flov over at drikke – altså menneskelige dyder eller snarere mangel på samme - og er kommet til den konklusion, at voksne er mærkelige.
Historien rummer også et får, en talende blomst, en geograf, der ikke ved noget som helst om sin egen planet, en ræv, der gerne vil være tam og et sporskifte, der taler.
Men den fineste og mest poetiske histoire, prinsen fortæller piloten, er den om den smukke rose, som han vander hver dag, som han taler med og bruger tid og kærlighed på, og som netop derfor er speciel og smuk. Den er han kommet for at hente hjælp til – den er ved at blive ”ædt” af baobabtræer i massevis.
Der er megen visdom at hente, mange kloge budskaber, f.eks. disse: ”Det er kun med hjertet, man kan se klart” og ”Det væsentlige er usynligt for øjet”. Nu i dette H. C. Andersen- jubelår får man helt oplagt den tanke, at det kunne være noget, han kunne ha’ sagt. Der er ingen tvivl om, at Saint-Exupéry delte værdi- og fantasiunivers med H. C. Andersen.
Jeg læste den første gang som obligatorisk læsning i fransk i gymnasiet og fandt den lige så dejligt uspoleret og befriende uakademisk ved genlæsningen.
Så hermed anbefalet til os, der gerne læser børnelitteratur hele livet til personlig glæde og nytte, men også til rigtige børn - og - voksne.
Med tegninger af forfatteren. Oversat fra fransk af Asta Hoff-Jørgensen. Forord er oversat fra fransk af Else Henneberg Pedersen. Lindhardt og Ringhof, 2001. 117 sider : ill. (nogle i farver)
Kommentarer