Rå, bevægende roman om revolutionsromantik i Zarens Rusland, set ud fra et ungt kærlighedsforhold, giver et utilsløret billede af de sociale og politiske spændinger, tidens terror og blinde ideologier.
Gennem en række skæbner fra forskellige samfundslag og befolkningsgrupper i Rusland i slutningen af 1800-tallet følger vi tidens terror, magtspil, korruption og idealisme både set både fra Zarens og de revolutionæres side.
Den unge student, Pavel, der tilhører aristokratiet med alle dets privilegier, er fascineret af nihilisternes dristige ideer og deres revolutionære virksomhed. De forsøger at bekæmpe zar Aleksander 2.s omsiggribende terrorvirksomhed, og målet er at dræbe zaren, hvilket også lykkedes i 1881. Da Pavel begynder på universitetet i Sct. Petersborg, får han kontakt til nihilisterne og bliver indlemmet i gruppen, hvor han får en fremtrædende position. Her møder han og forelsker sig i den unge rabiate jøde, Klara, som er datter af en kuffertmagerske og en rabbiner.
Større modsætninger kunne næppe findes. Der er lagt op til konfrontation, dobbeltspil, politisk drama og håbløs kærlighed i en levende skrevet roman om en spændingsfyldt og urolig tid, der fik skæbnesvangre følger for jøderne og det russiske folk for altid.
Historiske fakta er blandet med fiktion, og den digteriske frihed giver forfatteren stor spændvidde, da romanen afdækker en sjældent set indsigt i et modsætningsfyldt samfund. Den hvide terror, som var Zarens, blev konfronteret med de rødes terror, som var radikale revolutionære, anført af en fløj af de intellektuelle, der bl.a. var inspireret af de store russiske litterater.
Som en mere ordrig Herman Bang bevæger Abraham Cahan sig ubesværet fra fattige kældre til prægtige saloner, mellem ordløs terror og store følelser, der også omfatter ideologiernes blindhed, hvor målet ofte helligede midlet. Stemninger, interiører, dufte, sne og kulde uden begyndelse eller slutning hylder læseren ind i en svunden tid og ind i en uforglemmelig roman om drømme, der ender med racisme og vold.
Abraham Cahan (1860-1951) var født i Rusland, men pga de antisemitiske pogromer i 1881, flygtede han til Amerika. Han er bl.a. kendt for den selvbiografiske roman 'David Levinskys nye verden' fra 1917. Romanen anses for at være den ultimative jødiske immigrationsroman.
Kommentarer