Anmeldelse
David Levinskys nye verden af Abraham Cahan
- Log ind for at skrive kommentarer
Man fristes til at sige: Bedre sent end aldrig - udkommer denne højaktuelle og rigt facetterede skildring af mødet mellem jødisk Talmud-kultur og røverkapitalistisk industrikultur.
Abraham Cahan var den legendariske grundlægger af den store gamle jiddisch-sprogede avis "Forverts" i New York. I 40 år var han redaktør på avisen, hvor andre store forfattere som Isaac Bashevis Singer og Elie Wiesel ligeledes var ivrige skribenter og medredaktører.
Skildringen af den russiske Talmud-studerende David Levinskys barndom i et på mange måder jødefjendtligsindet Rusland, hvor pogromer og anden forfølgelse fik mere end to millioner jøder til at udvandre til det fremadstormende USA, er intet mindre end fremragende.
De barske erindringer fra Antomir, hvor moderen alene må forsørge David til hun bliver offer for et brutalt overfald, sætter på alle måder en målestok for resten af Davids tilværelse. Han bliver vant til at kæmpe hårdt for overlevelsen, ikke mindst efter udvandringen til USA som 20-årig. Her udvikler han sin helt egen darwinistiske udviklingslære, som måske bliver den egentlige grund til at han slår igennem som den ubestrideligt økonomisk succesrige forretningsmand og frakkefabrikant i den næsten røverkapitalistiske smeltedigel, som New York også var omkring forrige århundredeskifte.
Cahan, som selv var en glødende fagforeningsfortaler, gør ikke David til nogen helgen. Faktisk kan man næsten læse hans skildring af hovedpersonen som en barsk kapitalismekritik.
Men selvom David ikke skåner nogen på sin færd ligger, læserens sympati hele tiden hos hovedpersonen, både når han hiver en stor ordre hjem, og når han mislykkes i kærlighedslivet. For på trods af at David er en stærk økonomisk begavelse, evner han ikke at blive rigtig lykkelig i al sin magt og vælde. Følelseslivet hænger ikke sammen med den øvrige succes, og hans nogle gange gengældte, andre gange ugengældte, kurtiseringer skildres, så man sidder tilbage med en masse gode råd, som man ønsker, man kunne overbringe ham i tidsforskudt form.
David Levinsky ender sine dage rig på penge og velstand, men egentlig fattig i menneskelig omgang og med en meningsløs fornemmelse i sindet. Han lykkedes som immigrant, men fejlede som menneske! Måske opgav han for mange idealer?
Bogen bliver således en klassisk beskrivelse af immigrantens overvejelser og reaktionsmønstre i mødet med en ny og ganske fremmedartet kultur og har vel sjældent været mere aktuel selv med 90 års forsinkelse.
Derfor: Bedre sent end aldrig! Læs den!
- Log ind for at skrive kommentarer
Man fristes til at sige: Bedre sent end aldrig - udkommer denne højaktuelle og rigt facetterede skildring af mødet mellem jødisk Talmud-kultur og røverkapitalistisk industrikultur.
Abraham Cahan var den legendariske grundlægger af den store gamle jiddisch-sprogede avis "Forverts" i New York. I 40 år var han redaktør på avisen, hvor andre store forfattere som Isaac Bashevis Singer og Elie Wiesel ligeledes var ivrige skribenter og medredaktører.
Skildringen af den russiske Talmud-studerende David Levinskys barndom i et på mange måder jødefjendtligsindet Rusland, hvor pogromer og anden forfølgelse fik mere end to millioner jøder til at udvandre til det fremadstormende USA, er intet mindre end fremragende.
De barske erindringer fra Antomir, hvor moderen alene må forsørge David til hun bliver offer for et brutalt overfald, sætter på alle måder en målestok for resten af Davids tilværelse. Han bliver vant til at kæmpe hårdt for overlevelsen, ikke mindst efter udvandringen til USA som 20-årig. Her udvikler han sin helt egen darwinistiske udviklingslære, som måske bliver den egentlige grund til at han slår igennem som den ubestrideligt økonomisk succesrige forretningsmand og frakkefabrikant i den næsten røverkapitalistiske smeltedigel, som New York også var omkring forrige århundredeskifte.
Cahan, som selv var en glødende fagforeningsfortaler, gør ikke David til nogen helgen. Faktisk kan man næsten læse hans skildring af hovedpersonen som en barsk kapitalismekritik.
Men selvom David ikke skåner nogen på sin færd ligger, læserens sympati hele tiden hos hovedpersonen, både når han hiver en stor ordre hjem, og når han mislykkes i kærlighedslivet. For på trods af at David er en stærk økonomisk begavelse, evner han ikke at blive rigtig lykkelig i al sin magt og vælde. Følelseslivet hænger ikke sammen med den øvrige succes, og hans nogle gange gengældte, andre gange ugengældte, kurtiseringer skildres, så man sidder tilbage med en masse gode råd, som man ønsker, man kunne overbringe ham i tidsforskudt form.
David Levinsky ender sine dage rig på penge og velstand, men egentlig fattig i menneskelig omgang og med en meningsløs fornemmelse i sindet. Han lykkedes som immigrant, men fejlede som menneske! Måske opgav han for mange idealer?
Bogen bliver således en klassisk beskrivelse af immigrantens overvejelser og reaktionsmønstre i mødet med en ny og ganske fremmedartet kultur og har vel sjældent været mere aktuel selv med 90 års forsinkelse.
Derfor: Bedre sent end aldrig! Læs den!
Kommentarer