Adam Silveras hjerteskærende forhistorie hylder den betydning, mennesker har for hinanden, og fortæller, at livet altid er værd at leve fuldt ud.
Denne roman er forhistorien til De dør begge til sidst. Valentino Prince er model og skal flytte til New York fra Arizona sammen med sin tvillingesøster Scarlett, som har været tæt på at dø i en bilulykke. Scarletts ulykke er også grunden til at Valentino har meldt sig ind i Dødsrådet. Scarlett skal ankomme dagen efter Valentino, så på sin første aften tager han alene på Times Square, hvor Dødsrådet hverver medlemmer.
Her får Valentino øje på en smuk sort pige, der følges med en virkelig sød hvid fyr med krøller. Fyren tørrer hele tiden tårer bort fra ansigtet, mens forskellige medlemmer fortæller om deres sygdomme. Valentino tænker, at den fyr må have et kæmpestort hjerte. Fyrens navn er Orion Pagan, og han har en livstruende hjertesygdom. Den smukke pige er hans bedste veninde Dalma, der er som en søster for ham.
Orion og Valentino føler øjeblikkeligt en dyb forbindelse, og da en af dem modtager et opkald fra Dødsrådet, ønsker de at tilbringe den sidste dag sammen, hvor de leger turister i byen. Man følger desuden skaberen af Dødsrådet Joaquin, Gloria, der er i et voldeligt ægteskab, Frankie, som er Valentinos udlejer samt flere andre bipersoner, hvis liv efterhånden flettes ind i hinanden, og i både Valentino og Orions liv. Vi møder desuden Mateo Torrez og Rufus Emeterio da de er børn. Begge er hovedpersoner i ’De dør begge til sidst’. Og alting foregår indenfor et døgn.
Bogens kapitler er korte, og man udforsker ikke kun handlingen via hovedpersonerne perspektiver, men man møder også utallige bipersoner, hvis skæbner udfolder sig gennem fortællingen. Adam Silvera er dygtig med ord. Orion fortæller Valentino, at begge hans forældre omkom under angrebet på World Trade Center, og Orion siger: ”Min lærer, som ellers var en kvinde, der havde læst Shakespeare… havde ingen ord til mig, da jeg fortalte hende, hvor mine forældre var”. Det er da smukt!
Romanen berører emner som tro, familie og sorg. At skulle forholde sig til "Den Sidste Dag", tvinger læserne til at kigge ind i eksistentielle spørgsmål i eget liv, og overveje de valg man har truffet. Den helhed som Orion ender med at føle, betyder at han går fra at se sig selv som en novelle til at betragte sig selv som en roman.
Kommentarer