Anmeldelse
Den filippinske pirat af Helle Vincentz
- Log ind for at skrive kommentarer
Hæsblæsende krimi-thriller om den stræbsommer forretningskvinde Caroline Kayser, der bliver kastet ud i et dramatisk gidseldrama ombord på en dansk olietanker
Caroline Kayser, som vi lærte at kende i ’Den afrikanske jomfru’ som en ambitiøs erhvervsjurist på vej mod toppen i firmaet Dane Oil, tilbyder at tage til Singapore for at løse en ulmende konflikt om manglende sikkerhed ombord på et af selskabets tankskibe. Skibet skal gennem det farefulde Malaccastræde, og da lasten undervejs sælges og tankskibet omdirigeres, angribes det af pirater. Det bliver nogle meget dramatiske dage, der følger.
Helle Vincentz har igen hentet inspiration i virkelighedens verden, og selv om der er mange referencer til ’Den afrikanske jomfru’, kan ’Den filippinske pirat’ sagtens læses enkeltstående.
Romanen er bygget op med fire parallelle handlinger, hvor Carolines historie er den bærende. Sideløbende fortælles om piraterne, om sikkerhedsfirmaet Safe Water samt om en døende amerikansk kvinde.
Caroline ligner som person de amerikanske femikrimiheltinder på høje hæle langt mere end deres skandinaviske medsøstre. Hun beskrives som en benhård karrierekvinde, der for at booste karrieren, optræder dumdristigt grænsende til det naive, hvilket kan virke besynderligt oven på de voldsomme oplevelser, hun havde i Afrika. Hun er straks parat til igen at kaste sig ud på dybt vand for karrierens skyld. Måske er hun faktisk lidt naiv? Under alle omstændigheder har hun heldigvis også en blød side.
Noget af det, der virkelig giver mig kuldegysninger er beskrivelsen af det private sikkerhedsfirma Safe Water, der har specialiseret sig i at løse gidselkonflikter, og som, samtidig med at det tjener penge på at løse disse konflikter, ikke holder sig tilbage for at starte en rask, lille konflikt, hvis der mangler penge i kassen. At nogle aktører spiller på flere heste og helt kynisk puster til konflikter, er et velkendt tema som bl.a. Jan Guillou også har arbejdet med.
Historien om piraternes får aldrig rigtig liv, og deres motiver står ikke helt klare, ligesom historien om den døende amerikanske kvinde, der i elvte time vil sone sine gerninger, føles påklistret.
På trods af disse indvendinger, er ’Den filippinske pirat’ en rigtig pageturner, skrevet i et flydende sprog, hvor spændingen fastholdes hele vejen, og hvor man ikke sidder tilbage med ubesvarede spørgsmål. - Caroline er klar til nye eventyr!

Kommentarer