Anmeldelse
Stjålne liv af Helle Vincentz
- Log ind for at skrive kommentarer
Ambitiøs og medrivende dansk thriller, som både sætter fokus på den voksende fertilitetsindustri og magtspillet blandt ministre og embedsmænd på Christiansborg.
Efter tre romaner med Caroline Kayser starter Helle Vincentz en ny serie med antropologen Sofie Munk som hovedperson. Som i sine tidligere bøger sætter forfatteren fokus på aktuelle emner og fletter dem dygtigt og fermt ind i et spændingsunivers. Denne tilgang til emnerne gør i den grad hendes bøger til meget mere end blot banal underholdning.
Antropologen Sofie Munk er i gang med at lave et forskningsprojekt om barnløse pars oplevelser med kunstig befrugtning. Hun laver sine interviews på fertilitetsklinikken Mereliv, men da der tilsyneladende forsvinder befrugtede æg fra klinikken, opfordres hun af ejeren af klinikken til i al hemmelighed at undersøge, hvem der står bag. Inden Sofie rigtig er kommet i gang med sine undersøgelser, findes ejeren myrdet, og Sofie bliver truet til at blande sig udenom. Samtidig er justitsministerens særlige rådgiver, Mik Karlsen, i færd med at finde en god såkaldt blød sag, som kan profilere hans minister, og modstræbende går ministeren med til at udtale sig markant omkring indiske rugemødre. Uden at vide det har Sofie og Mik fat i hver sin ende af samme sag, og et speget og farligt spil for begynder.
Forfatteren er uddannet journalist, og denne baggrund bliver fint udnyttet i romanen. Især beskrivelserne af magtspillet og intrigerne i ministeriet og de journalistiske detaljer omkring de metoder, der skal få pressen til at fokusere på lige præcis den historie og de bestemte detaljer, er fængslende. Plottet hænger fint sammen, og det virker pirrende, at der hele tiden skiftes fokus mellem de to hovedpersoner og deres gøren og laden.
Vincentz kommer dog lidt til kort på det sproglige område, især omkring personbeskrivelserne. Sproget virker noget fladt og nøgternt og mangler ”drive”, og personerne er skildret for firkantede og stereotype – de mangler simpelthen liv, og Sofie kan på mange måder virkelig være temmelig irriterende.
Sidstnævnte indvendinger fratager dog ikke romanen en ganske høj underholdningsværdi med stof til eftertanke, og der skulle være flere bind på vej med Sofie Munk som hovedperson.
Oprindeligt skrevet af Arne Larsen, Litteratursiden.
- Log ind for at skrive kommentarer
Ambitiøs og medrivende dansk thriller, som både sætter fokus på den voksende fertilitetsindustri og magtspillet blandt ministre og embedsmænd på Christiansborg.
Efter tre romaner med Caroline Kayser starter Helle Vincentz en ny serie med antropologen Sofie Munk som hovedperson. Som i sine tidligere bøger sætter forfatteren fokus på aktuelle emner og fletter dem dygtigt og fermt ind i et spændingsunivers. Denne tilgang til emnerne gør i den grad hendes bøger til meget mere end blot banal underholdning.
Antropologen Sofie Munk er i gang med at lave et forskningsprojekt om barnløse pars oplevelser med kunstig befrugtning. Hun laver sine interviews på fertilitetsklinikken Mereliv, men da der tilsyneladende forsvinder befrugtede æg fra klinikken, opfordres hun af ejeren af klinikken til i al hemmelighed at undersøge, hvem der står bag. Inden Sofie rigtig er kommet i gang med sine undersøgelser, findes ejeren myrdet, og Sofie bliver truet til at blande sig udenom. Samtidig er justitsministerens særlige rådgiver, Mik Karlsen, i færd med at finde en god såkaldt blød sag, som kan profilere hans minister, og modstræbende går ministeren med til at udtale sig markant omkring indiske rugemødre. Uden at vide det har Sofie og Mik fat i hver sin ende af samme sag, og et speget og farligt spil for begynder.
Forfatteren er uddannet journalist, og denne baggrund bliver fint udnyttet i romanen. Især beskrivelserne af magtspillet og intrigerne i ministeriet og de journalistiske detaljer omkring de metoder, der skal få pressen til at fokusere på lige præcis den historie og de bestemte detaljer, er fængslende. Plottet hænger fint sammen, og det virker pirrende, at der hele tiden skiftes fokus mellem de to hovedpersoner og deres gøren og laden.
Vincentz kommer dog lidt til kort på det sproglige område, især omkring personbeskrivelserne. Sproget virker noget fladt og nøgternt og mangler ”drive”, og personerne er skildret for firkantede og stereotype – de mangler simpelthen liv, og Sofie kan på mange måder virkelig være temmelig irriterende.
Sidstnævnte indvendinger fratager dog ikke romanen en ganske høj underholdningsværdi med stof til eftertanke, og der skulle være flere bind på vej med Sofie Munk som hovedperson.
Oprindeligt skrevet af Arne Larsen, Litteratursiden.
Kommentarer