Anmeldelse
Dansk Bibliotekshistorie
- Log ind for at skrive kommentarer
Et meget imponerende og nærmest udtømmende tværfagligt tobindsværk afdækker bibliotekernes historie fra middelalderen til nutiden.
Dansk Bibliotekshistorie fortæller i to bind om de danske bibliotekers mangfoldighed og dækker udviklingen fra middelalderens samlinger af håndskrifter til den digitale tidsalder.
Første bind beskriver næsten 1000 år indtil 1920 hvor den altafgørende bibliotekslov, der sikrede fri tilgængelighed i bibliotekerne, blev vedtaget i Danmark. Loven sørgede for, at alle borgere fik de samme rettigheder ved ”at udbrede kundskaber og almindelig oplysning”, hvilket øgede den enkeltes mulighed for at være deltagende medborger i samfundet.
Bøger havde indtil da eksisteret i kirkerne, lænket fast til borde i klostre, på universiteter samt i private hjem hos adelige. Bøger havde meget høj værdi, og formidling samt håndtering kunne ikke overlades til hvem som helst. Indtil 1920 indeholdt bogsamlingerne i Danmark meget forskellig litteratur, bestemt af den eller de, som ejede bøgerne, eller af dem, der skænkede bøger til samlingen. Fra 1920 trådte staten til og indkøbte bøgerne til disse nye offentlige biblioteker samt overtog styringen med de voksende bogsamlinger. I dag har bibliotekerne opnået rollen, som de mest besøgte kulturinstitutioner i Danmark.
Andet bind foregår fra år 1920 og fortæller om et Danmark, hvor befolkningen kæmper sig frem til en 8 timers arbejdsdag og mere frihed. På mange fabrikker var der oplæsning i arbejdstiden, og der blev skabt forskellige sociale rum omkring læsning. Folkebibliotekerne fortsatte udviklingen, både af børnebibliotekerne og ikke mindst af de digitale tilbud, som udvikler sig fra at betragtes som en form for konkurrenter til at blive inddraget i bibliotekernes arbejde som stærke medspillere i de offentlige bibliotekers rolle. Men denne sammensmeltning af medier er ikke opstået uden diskussioner. Udviklingen fra at være et sted, hvor man primært fik inspiration til at læse, til at bibliotekerne skulle fungere som kulturhuse, der skulle rumme støj, aktiviteter og en form for "bogsvigt", har været lang. "Biblioteksfejden" har eksisteret gennem adskillige år, så heldigvis kan bibliotekerne stadig skabe debat omkring deres rolle i det moderne samfund.
Bøgerne er resultatet af et forskningsprojekt i anledning af 100-året for den første danske bibliotekslov, og de rummer bibliotekernes spændende historie fra bogsamlingernes opståen til nu og bygger på et imponerende researcharbejde. De kan læses som et solidt historisk rids over Danmarkshistorien med udgangspunkt i folkeoplysningen, men kan også bruges som opslagsværker, særligt fordi bøgernes indholdsfortegnelser er særdeles udførlige.
’Dansk Bibliotekshistorie 1-2' er smukt illustreret med både fotografier, tegninger, plakater mm, der alt sammen er med til at fuldende oplevelsen af grundighed. Interessant for både fagfolk og andre med interesse for de danske biblioteker.

Kommentarer