Dansen gennem sommeren af Bo Green Jensen

Ungdomsroman om kærlighed, sommer og slangen i græsset. Om den sidste ubekymrede sommer, sommeren inden alt bliver anderledes.

’Dansen gennem sommeren’ følger vennerne Jac og Stankelben gennem en skæbnesvanger sommer. Drengene tager på cykelferie med Jacs kæreste Lisa. De tager til solskinsøen Bornholm, og inden de tager hjem igen, er deres liv ændret for altid.

Jeg læste bogen med stor begejstring i midten af ’80erne, da jeg selv var teenager. Jeg synes, den var spændende og skræmmende, og samtidig var det en smuk kærlighedshistorie. Når jeg nu læser den igen, kan jeg se, at romanen bærer præg af den tid, den er skrevet i, blandt andet med tidstypiske referencer til tøj og musik. Men alligevel holder kærlighedshistorien hen over nogle skønne sommerdage på Bornholm. Indtil mødet med motorcykelbanden Dark Angels er alt, om ikke idyl, så skønt.

Forfatteren lader os vide, at noget er på vej f.eks. skriver han: ”… dansen gennem den lange sommer var begyndt. Den var svær og fuld af vrede og smerte og glæde… ” Bo Green Jensen, der også er lyriker, lader poesien og eftertænksomheden komme til udtryk i romanen: ”Hvis du ser verden som en lys og indbydende dans, så er det, fordi du er lys og ubekymret indvendig. Hvis jeg ser verden som en trussel, så er det, fordi jeg er bange indvendig. Man er, hvad man ser, og det man ser, er det, man er. ”

Genlæsningen holder, omend jeg ikke knuselsker bogen, som jeg gjorde, da jeg var teenager, så er der poetiske sætninger og sommerstemning nok til en læsning eller genlæsning.