Anmeldelse
Dampe af Iselin C. Hermann
- Log ind for at skrive kommentarer
Den nyansatte skolelærer på Christiansø, Jacob, får hver nat besøg ... af et genfærd. Det er en vis Dr. Dampe, der aflægger ham visit. Dr. Dampe sad fængslet på Christiansø fra 1826 til 1841 anklaget for at udfordre enevælden. Det viser sig hurtigt, at de to har mange ting til fælles.
Jacob er flygtet fra storbyen til Christiansø med et knust hjerte. Her oplever han isolationen og ensomheden i det lille ø-samfund. Han føler sig som eneste tilflytter blandt hjemmefødninge. Christiansø-boerne kan nok flytte væk fra øen, men bliver altid lokket tilbage af øens sirenesang. Langsomt bliver han dog involveret i den skønne servitrice på kroen, Berthe, og sammen oplever de en stormende forelskelse. Forelskelsen er dog ikke uden malurt, da Berte er gift i forvejen.
Romanen er skrevet i dagbogsform og går derfor meget tæt på vores hovedpersons inderste tanker og følelser. Det er to meget fine parallelle historier, vi bliver præsenteret for: Jacob og Berthes kærlighedshistorie, Dr. Dampe og Adolphines historie - Adolphine er Dampes eneste lyspunkt i fængselsårene. Historierne følger hinanden på tværs af tid, og historien gentager sig.
Den opmærksomme læser vil desuden finde mange lighedspunkter mellem Iselins "Dampe" og Martin A. Hansens "Løgneren" - en skolelærer på flugt fra livet, strandet på en lille ø. Onde tunger i dagbladsanmeldelserne kalder Iselins roman for en "Læs-let-udgave" af "Løgneren". En uretfærdig påstand, synes jeg, da Iselins roman bestemt er et selvstændigt, og meget velskrevet, værk.
Personligt holder jeg dog stadig mest af Iselin C. Hermanns første brevroman "Prioritaire" - men den var jo også uforlignelig!
People's Press, 2003. 226 sider. Kr. 250,-
Interview med Iselin C. Hermann
Anbefaling af Der hvor månen ligger ned

Kommentarer