Anmeldelse
Cirkeltegneren af Fred Vargas
- Log ind for at skrive kommentarer
Man får aldrig det samme forhold til blåt fortovskridt, når man har slugt denne skønne franske krimi!
Om natten er der én, som tegner blå kridtcirkler på fortovene i Paris. I hver af cirklerne ligger en genstand, der mest har karakter af et stykke affald; en kapsel, en ødelagt dukke, et stykke af en urrem. Døde ting. Men det udvikler sig; en vinge fra en fugl, en død kat og så... lige præcis som Adamsberg havde frygtet - et lig. Men er liget placeret i cirklen, eller er den tegnet rundt om? Og har cirkeltegneren overhovedet noget med mordet at gøre?
I sin søgen efter svar på hele denne meget mystiske sag støder Adamsberg på nogle af Paris' mere excentriske personager. Især den kendte havbiolog Mathilde Forestier, som på landjorden følger efter tilfældige folk på gaden og observerer dem, spiller en væsentlig rolle, da hun gennem længere tid har fulgt efter Cirkeltegneren. Hun har dog aldrig set ham gøre andet end at tegne sin cirkel og skrive det lille vers "Kåre, din dåre, hvad gør du af gårde".
Men Adamsbergs intuition har aldrig slået fejl. "Jeg kan se på mennesker, hvis de er onde", siger han, og han har opklaret flere mord en nogen anden ved blot at følge sin fornemmelse og vente. Med hjælp fra sin assistent Adrien Danglard, en temmelig fordrukken men yderst reel og sympatisk betjent, og Mathilde Forestier forsøger Adamsberg nu at finde Cirkeltegneren.
Fred Vargas' lille perle af en kriminalroman er egentlig en meget klassisk politiroman. Den vækker mindelser om især sine engelske slægtninge, så hvis man er til Frost, Morse og Dalgliesh vil man hygge sig i selskab med Adamsberg og Danglard. Opklaringsprocessen er i centrum, og for at kunne følge helt med i alle personernes til tider kringlede tankegange, vil jeg anbefale, at man læser bogen forholdsvis hurtigt og i store bidder. Det skulle nu heller ikke være et problem, den er kun på 210 sider og både spændende og underholdende. En rigtig god feriebog.
"Cirkeltegneren" er den anden roman på dansk af den kvindelige franske krimiforfatter Fred Vargas. I 2004 udkom "Budbringeren", der også har Adamsberg i hovedrollen, og der ligger flere på fransk og venter på at blive oversat.
Oversat af Jesper Tang. Rosinante, 2006. 209 sider. Kr 249,-

Kommentarer