Anmeldelse
Buenos Aires-kvintetten af Manuel Vázquez Montalbán
- Log ind for at skrive kommentarer
Hvis der eksisterede en genre, der hed "selvironiske venstrefløjskrimier", ville Montalbáns krimier med helten Carvalho være blandt de fremmeste i rækken. Nu er der endelig kommet en ny af slagsen - efter så mange års ventetid, at jeg havde opgivet at se flere.
Carvalho ligner sig selv, men det er der ikke meget andet, der gør i denne bog, der foregår i Argentina - og som derfor mangler de personer, vi "gamle" læsere af forfatteren kender så godt. Heldigvis ringer Carvalho tit og ofte hjem til Barcelona og diskuterer madopskrifter med Biscuter, men han laver ikke så meget mad, som han plejer, og opskrifterne kan ikke bruges umiddelbart til at lave mad efter. Hvis sandheden skal frem, synes jeg heller ikke, at opskrifterne lyder helt så appetitlige, som de plejer. Vi er virkelig et helt andet sted.
Carvalho er hyret til at finde sin fætter, Raúl, der har været en af militærjuntaens mange forsvundne. Hans far fik ham ud af landet, men nu er Raúl vendt tilbage for at finde sin datter, der også forsvandt. Vi får mange historiske facts fra Argentina - bogen er fra 1997, så det sidste om Argentinas bankerot er ikke med - og vi lærer selvfølgelig også nogle virkelig charmerende damer at kende... også nogle mindre charmerende, der viser sig at være mænd, når tøjet tages af.
I denne underlige natteverden af tidligere bødler, ofre, tangosangerinder, transvestitter og fantaster lykkes Carvalhos mission til sidst, og han kan vende næsen hjem mod Barcelona. Der hersker en melankoli i bogen, som kommer af, at nok er diktaturet væk, men mange militærpersoner og folk fra samfundets top styrer stadigvæk det hele - uden at være blevet straffet for de forbrydelser, de deltog i under den beskidte krig. Samtidig er bogen dog også uhyre morsom.
Der er mange personer i bogen, det er svært at holde sammen på handlingen i store dele af den, men den formidler et meget fint stemningsbillede fra Argentina, og hvis man har læst om Carvalho før og kan lide manden, er det dejligt at møde ham igen. Og stor ros til forlaget for at have lavet en helt anden slags forside end den sædvanlige type til bogen. Den er et fotografi, der er meget dækkende for bogens stemning og straks indikerer Argentina - endda før man læser titlen.
Oversat af Kirsten Nielsen. Klim, 2002. 392 sider. Kr 345,-.
- Log ind for at skrive kommentarer
Hvis der eksisterede en genre, der hed "selvironiske venstrefløjskrimier", ville Montalbáns krimier med helten Carvalho være blandt de fremmeste i rækken. Nu er der endelig kommet en ny af slagsen - efter så mange års ventetid, at jeg havde opgivet at se flere.
Carvalho ligner sig selv, men det er der ikke meget andet, der gør i denne bog, der foregår i Argentina - og som derfor mangler de personer, vi "gamle" læsere af forfatteren kender så godt. Heldigvis ringer Carvalho tit og ofte hjem til Barcelona og diskuterer madopskrifter med Biscuter, men han laver ikke så meget mad, som han plejer, og opskrifterne kan ikke bruges umiddelbart til at lave mad efter. Hvis sandheden skal frem, synes jeg heller ikke, at opskrifterne lyder helt så appetitlige, som de plejer. Vi er virkelig et helt andet sted.
Carvalho er hyret til at finde sin fætter, Raúl, der har været en af militærjuntaens mange forsvundne. Hans far fik ham ud af landet, men nu er Raúl vendt tilbage for at finde sin datter, der også forsvandt. Vi får mange historiske facts fra Argentina - bogen er fra 1997, så det sidste om Argentinas bankerot er ikke med - og vi lærer selvfølgelig også nogle virkelig charmerende damer at kende... også nogle mindre charmerende, der viser sig at være mænd, når tøjet tages af.
I denne underlige natteverden af tidligere bødler, ofre, tangosangerinder, transvestitter og fantaster lykkes Carvalhos mission til sidst, og han kan vende næsen hjem mod Barcelona. Der hersker en melankoli i bogen, som kommer af, at nok er diktaturet væk, men mange militærpersoner og folk fra samfundets top styrer stadigvæk det hele - uden at være blevet straffet for de forbrydelser, de deltog i under den beskidte krig. Samtidig er bogen dog også uhyre morsom.
Der er mange personer i bogen, det er svært at holde sammen på handlingen i store dele af den, men den formidler et meget fint stemningsbillede fra Argentina, og hvis man har læst om Carvalho før og kan lide manden, er det dejligt at møde ham igen. Og stor ros til forlaget for at have lavet en helt anden slags forside end den sædvanlige type til bogen. Den er et fotografi, der er meget dækkende for bogens stemning og straks indikerer Argentina - endda før man læser titlen.
Oversat af Kirsten Nielsen. Klim, 2002. 392 sider. Kr 345,-.
Kommentarer