En ganske fremragende introduktion til Richard Wagners liv, virke og musikalske univers.
Bogen markerer 200-året for komponisten Richard Wagners fødsel, og fortællingen om hans liv og virke er i meget kyndige hænder hos Jakob Levinsen, der er velkendt som musikskribent i ganske mange medier. Richard Wagners liv var turbulent og dramatisk, og den historie får Levinsen fint fortalt i bogens ti kapitler. Wagner var revolutionær og derfor ofte på flugt fra myndighederne. Han elskede også at leve det ødsle liv og var derfor også ofte på flugt fra sine kreditorer. Det er spændende at følge - og egentlig utroligt - at Wagner, trods den bestandige flytten fra sted til sted, trods de udmarvende koncertrejser, der skulle skaffe penge og trods den noget lunkne modtagelse, hans værker fik, kunne holde fast i en vision - og faktisk føre den igennem. Wagner ville forny musikdramatikken - intet mindre - og han gjorde det jo: Han omskabte samtidens syngespilsagtige operaer med recitativer afbrudt af klingende arier til en ægte musikdramatik, hvor musikken er én strømmende bevægelse fra ouverture til slut.
Levinsen følger Wagners liv kronologisk og gennemgår operaerne i sammenhæng med Wagners liv. Det er én af bogens mange styrker, at Levinsens referater af de ofte meget komplicerede handlingsgange i operaerne er klare og overskuelige og fantastisk nyttige at have ved hånden, når man begiver sig ind i musikken, mens den strømmer fra højttalerne.
Vi ved jo, at Wagner fik sit festspilhus i Bayreuth, og at de årlige festspil i dag er en international musikbegivenhed. Derfor er det også vigtigt, at Levinsen fører historien up to date med fortællingen om, hvordan hans musikalske arv er blevet forvaltet, ikke mindst af den magtfulde Wagner-familie. Det stykke historie skal med.
Historien om Wagners jo desværre ganske tidstypiske antisemitisme skal naturligvis også med, det er jo et aspekt, man ikke kan overse, ligesom Hitlers og Nazitysklands fascination og anvendelse af hans musik også stadig er en hurdle, man lige skal over. Men når det så er sagt, er det jo musikken, det egentlig gælder. Og musikken kommer Levinsen ganske dybt i, uden at man skal være fagmand for at hænge på, heldigvis. Jeg har valgt hans omtale af en af mine Wagner-favoritter, ‘Tristan og Isolde’, som eksempel. Levinsen skriver:
“Netop derfor kan musikken nu både kulminere i et gigantisk klimaks, og efter alle de grænseoverskridende harmoniske omveje falde til ro i og selv forsvinde i et nirvana af en udsøgt instrumenteret H-dur-akkord - lige præcis ikke den a-mol akkord som hele operaen har længtes efter, men noget andet og uventet”.
Jeg har egentlig aldrig fået gjort mig det klart, at min dybe fascination af operaen på sæt og vis er spændt ud mellem en forventning om en mol-akkord i stedet for Wagners valg af dur-akkorden. Så her blev jeg så noget klogere på, hvad det er, der suger én ind i det wagnerske musikunivers, som det nogle gange kan være ganske vanskeligt at forlade igen. Jeg håber, mange vil tage Levinsens introduktion med sig og gå på opdagelse i Wagners uudtømmelige musikalske univers. Her er en rigtig god guide.
Kommentarer