Gå bare selv

Jakob Levinsens nyeste bog handler kort fortalt om den enkeltes frihed og ansvar og om modet til at stå ved sig selv og sine meninger.

’Gå bare selv’ er et opgør med de antiautoritære og kulturkritiske strømninger i samfundet. Strømninger, der hylder holdninger og meninger, frem for viden og visdom. Der ligger også en implicit kritik af dyrkelsen af ungdom som en dyd i sig selv. Men frem for alt er bogen et opgør med umyndiggørelsen af menneskers og samfundet.

Som bibliotekar er Levinsens bog vand på min mølle. Intet irriterer mig mere end folk, der blot slynger om sig med holdninger men ikke gider sætter sig ordentlig ind i sagerne. Ikke gider gøre sig selv og os andre den tjeneste at være kildekritisk og rent faktisk sige noget, der kan danne, frem for bare at høre sig selv tale. Jeg elsker vidende mennesker, der taler med myndighed og autoritet, og som samtidigt ikke er autoritære. Det er ikke personens hverv, der betyder noget, men deres kunnen og viden. Levinsen hylder med andre ord indhold fremfor form og staffage.

Som jeg læser ’Gå bare selv’, så er den et slag for civilsamfundet. Den er også et slag for en frygtløs ny debatkultur, hvor de vedtagne normer udfordres – oftest med fynd og klem på nettet – og debattørerne har mod og hjerte til at stå ved deres holdninger, når disse uvægerligt udfordres fra parnasset (læs: de autoritære).

Netop fordi jeg er enig med Levinsen i lange træk, så er det nemmere for mig at overse bogens svagheder. Der er ikke mange, men der er dog et par, hvis man nu skal være objektiv. Bl.a. synes bogen til tider at være lidt vel meget Levinsens egne kæpheste, der luftes.  Det gør nu ikke alverden.  ’Gå bare selv’ er immervæk en debatbog og derfor et personligt partsindlæg. Det, der kan irritere mest, er til gengæld, at bogen kunne være noget mere stringent i sin argumentation. Vi kommer vidt omkring. Meget vidt. Personligt finder jeg det spændende, men det er nok en smagssag, tænker jeg.

Levinsen er forfatter, oversætter og cand. mag. i musikvidenskab og dansk. Og man mærker, at der er en dannet mand bag tasterne, der har meget at byde på.

Originally published by Jan M. Johansen, Litteratursiden.