En badeby er scene for en ulykkelig kærlighedshistorie og en ironisk skildring af adelige normer og sociale omgangsformer i denne vidunderlige roman fra 1911.
Flere tyske udgaver af ’Bølger’ er prydet af et P. S. Krøyer-lignende maleri på forsiden, og at læse romanen er da også som at se et Skagensmaleri blive vakt til live. Romanen er befolket af elegante herrer og billedskønne, delikate kvinder, der promenerer langs kysten ved en badeby ved Østersøen, mens de længselsfuldt ser ud over havet. Her mødes forskellige livsformer; fiskerkonerne renser fisk og synger vemodige viser, mens de ferierende konverserer og sender andre badegæster dømmende blikke.
I centrum af fortællingen står den smukke Doralice, der er stukket af fra en grå tilværelse som grevinde og hustru til en 30 år ældre mand. Hun er nu ved at finde sig til rette i en ny tilværelse i en lille hytte med den passionerede maler Hans. På badehotellet ved siden af opholder sig en adelig familie, som udmærket har hørt om skandalen om Doralice, og derfor reagerer med foragt over, at denne fristerinde, som har vovet at gøre oprør mod den ægteskabelige institution, skal ødelægge deres ferie.
Doralice er et meget tiltrækkende menneske, og på trods af foragten forelsker de fleste i den adelige familie sig i hende – mænd såvel som kvinder. Alle gør kur til hende, men ingen har blik for den krise, hun selv gennemlever. Nu hvor den stormende forelskelse i Hans har mistet lidt af sin glans og hverdagen i hytten melder sin ankomst, går alvoren af det, hun har gjort, op for hende. Romanen balancerer elegant mellem ironiseren over de bånd, familien pålægger sig selv, og en medfølelse med sine karakterer. Doralice fremstilles ikke som en forkælet prinsesse, der savner sit slot, men som et nuanceret og fejlbarligt menneske, der er på fremmed grund og er bange for at gøre sin elskede ked af det ved at indrømme det.
Titlen ’Bølger’ henviser både til romanens ydre og indre landskab. I karaktererne brydes voldsomme bølger af begær og længsel – efter kærlighed, frihed og autenticitet. Eduard von Keyserling tegner et billede af en social gruppe, adelen, som i 1911 var ved at uddø. Som sådan er romanen historisk interessant, men spænder vi ikke stadigvæk ben for os selv og hinanden ved at gå forfærdeligt meget op i, hvordan man burde opføre sig?
Romanen er fornemt oversat af Kathrine von Holst, som også har oversat et efterord af Herman Bang, der blev skrevet til et tysk tidsskrift. Denne tekst var noget af det sidste, Bang skrev inden sin død, og heri lovpriser han ’Bølger’ og resten af Eduard von Keyserlings forfatterskab. Der er også mange ligheder mellem Keyserling og Bang, der begge skildrer sociale normers snærende bånd og ulykkelige konsekvenser. Kan du lide Herman Bang, skal du helt sikkert også læse denne meget smukke, stemningsfuldt melankolske roman, der ikke kan undgå at gøre indtryk.
Kommentarer