Anmeldelse
Blodsbeslægtet af Mark Billingham
- Log ind for at skrive kommentarer
Opslugende krimi hvor en morder går i fodsporene på en seriemorder og jagter ofrenes børn.
Der er krise i kriminalkommissær Tom Thornes privatliv, men han tager alligevel sagen om den myrdede kvinde, Emily Walters. Hun er blevet overfaldet i sit eget hjem, slået ned og derefter kvalt. Tilsyneladende lukkede hun selv morderen ind. Kendte de hinanden? Og hvad betyder den stump røntgenbillede, der bliver fundet i hendes knyttede hånd?
Sagen tager en speciel drejning, da det viser sig, at den dræbte kvindes mor også blev myrdet. Hun blev tævet ihjel af Raymond Garvey, der nåede at dræbe syv kvinder, før han blev anholdt.
Kort efter bliver et søskendepar fundet dræbt, og de har samme forhistorie som Emily Walters. Deres mor var en af Raymond Garveys ofre, og i den enes hånd findes endnu en stump. Det ser ud som om nogen er efter børnene efter Garveys ofre, men Garvey selv er død i fængslet.
Tom Thorne og hans kollegaer må kaste sig ud i en desperat jagt på de andre kvinders børn, før de bliver ofre for den nye morder, men det er ikke ligetil. Morderen synes hele tiden flere skridt foran Thorne.
Bogen griber læseren fra start, den indledes med en scene, hvor en mor desperat flygter gennem en park med sin søn. Hun forsøger at nå frem til en bro, der krydser jernbanen, og hendes intention synes klar: Hun vil kaste sig selv og barnet ud foran toget.
Først senere i romanen får man svar på, hvem hun er, men indtil da drives læseren fremad gennem bogen.
I løbet af bogen bliver morderens identitet afsløret for læseren, men Billingham formår på fornem vis at twiste historien. Handlingen tager fart i de sidste kapitler, så man ikke kan gøre andet end at vende side efter side for at se, hvor det hele ender.
Personerne har dybde, især Tom Thorne er en interessant figur, der får flere lag serien igennem. Bogen kan læses alene, men man får lige det sidste lag med, hvis de forgående er læst.
’Blodsbeslægtet’ er 8. bog i serien om kriminalkommissær Tom Thorne. Mark Billingham har arbejdet som skuespiller og stand-up-komiker, og i hans bøger optræder der en særlig sort humor.

Kommentarer