Bjergtroldene flytter af Jan Löof

Lööfs charmerende, klassiske billedbøger rummer en tidløshed, der gør dem velegnede til genudgivelse og utallige genlæsninger.

Jan Lööf er både tekstforfatter og illustrator, og billedbøgernes illustrationer siger lige så meget som teksten. De er helt enkle, men alligevel udtryksfulde. De minder mig en lille smule om Tintin, og Lööf har da også skrevet tegneserier. Selv om Lööf holder sig til det enkle både i tekst og illustrationer, rummer alle bøgerne en pointe. Han udfolder et særligt finurligt fantasiunivers, der kan rumme både trolde, hekse og drager, men hos Lööf er de venlige væsener. Også hvor udgangspunktet er realistisk, sniger fantasien sig ind via personernes egen livlige forestillingsevne.

I ’Bjergtroldene flytter’ er vi i en fantasiverden, men problematikken er menneskelig. Bogen handler om misundelse og om at turde forlade det kendte til fordel for nye muligheder. Bjergtroldene lever et kedeligt liv i deres kolde og fugtige grotte. Den mindste lille bjergtrold åbner deres øjne for skovtroldenes herlige verden, men skovtroldene vil ikke dele deres skov med bjergtroldene. Heldigvis løser en rar heks problemet.

Det er godt, forlagene har fået øjnene op for Jan Lööfs gamle, men stadig aktuelle billedbøger. Man må blot håbe, at de danske forlæggere er klogere end deres puritanske svenske kolleger, der ikke kan lade være med at pille ved klassikerne, hvis de finder dem politisk ukorrekte.