Bestiarium af Carsten Müller Nielsen

Bestiarium beskriver træers drømme, ydre rum og verdens begyndelse. En finurlig skønlitterær fagbog, der flytter grænserne for, hvordan vi ser på litteratur.

Ordet Bestiarium dækker over en samling moralske fabler fra middelalderen. Bestiarier var særligt populære i England og Frankrig omkring 1100-tallet og omfatter fantastiske beskrivelser af fabeldyr.

Carsten Müller Nielsen beskriver alt fra hesperiider (gruppe af uanseelige dagflyvende sommerfuglearter), julerose, kræftbægersvamp (lille, hvid og uanselig svamp, der fremkalder kræft på europæisk lærk. Der er ikke tale om ondskab men livsmod) og mange flere begreber i en fabulerende blanding af fakta og skønlitteratur. Teksterne skifter imellem at være korte og ret lange, men fælles for dem er, at alle slutter med en henvisning til et eller flere andre afsnit og skaber en form for slægtskab mellem dem.

Under ordet "Falk", kan man læse sig til, at det er ’En rovfugl med et borende blik’. En ’"Hund" er ’Et mellemstort rovdyr, der bortjager tørke og vinterens vildsvin’. Begrebet "Levealder" er derimod ’Den tid et væsen lever’, og afsnittet om Levealder slutter med en henvisning til ordet "Kuglefisk". ’Ord betyder mening, at man har forstået et sprogbrug, og at man ved, at en anden brug af ordene, end den der giver mening, vil føre til meningsløshed’.

Jeg skulle lige finde min vej i opslagsværket, men så overgav jeg mig fuldstændigt. Carsten Müller Nielsen overbeviser mig om, at verden består af så meget mere end påviselige fakta, og at alle ting i verden har en eller anden form for tilknytning, og ydermere sætter han virkeligt gang i tanker om livet.

'Bestarium' fungerer som en novellesamling. Forstået på den måde at man ikke behøver læse alt på én gang, men kan slå op tilfældigt. Det gjorde jeg til en start, men nysgerrigheden fik mig til at læse bogen fra enden til anden.

Dette lille skønne opslagsværk skal stå et let tilgængeligt sted, så man altid kan slå op i det, hvis man pludseligt får brug for at undersøge, hvem gravfrøens primære fjende er, eller om en dekapode kan fanges med et kadaver eller en strandvasker med en endnu intakt maveregion. Se det er spørgsmål, man kan glæde sig til at få svar på!