Baskervilles hund af Arthur Conan Doyle

Et sagn om en spøgelseshund og en ny ejer af familien Baskervilles slot sætter Sherlock Holmes på en vanskelig opgave.

Sherlock Holmes må siges at være indbegrebet af intellekt. Når han sidder i sin lænestol og afvejer beviser for og imod, og alene ud fra sin enorme intelligens formår at opklare de mest vanskelige sager! Men i sagen om ”Baskervilles hund” banker det overnaturlige alligevel på hans dør.

Sir Charles Baskerville dør pludseligt og efterlader sin formue og familiens slot til den sidste overlevende i slægten, den unge sir Henry. Umiddelbart virker det meget tilforladeligt, men sir Charles’ læge, dr. Mortimer, føler alligevel, at der er noget mistænkeligt ved dødsfaldet, for sir Charles var frygtelig nervøs den sidste tid, og det ser nærmest ud, som om han er død af skræk.

Så Mortimer opsøger Sherlock Holmes, der indvilliger i at se på sagen. Desværre er han optaget af en anden sag i London, så i stedet sender han den trofaste dr. Watson ned til Baskervilles slot med besked om at holde godt øje med sir Henry og i øvrigt give Holmes besked om alt, hvad han ser.

Det viser sig, at der knytter sig et gammelt sagn til slægten Baskerville: En forgænger forgreb sig på en ung pige og blev dræbt af en hund fra Helvede. Charles frygtede denne historie, og da beviser om en stor hund begynder at dukke op, må også Watson og Holmes tage sagnet seriøst.

Historien om ”Baskervilles hund” blev første gang udgivet som en føljeton i ”Strand Magazine” fra august 1901 til april 1902. Arthur Conan Doyle var inspireret af legenden om Richard Cabell, som levede i 1700-tallet og var omtalt som en monstrøs og ond mand. Efter sin død blev Cabells grav hjemsøgt af spøgelseshunde, som han sendte på jagt på årsdagen for sin død. Siden udkom historien i romanform og gennem tiden er den blevet filmatiseret et utal af gange.

”Baskervilles hund” er en klassisk Sherlock Holmes fortælling, hvor mysteriet ser uløseligt ud, men så slår Holmes til, og ud fra devisen, at når man har udelukket det umulige, må svaret være det, som er tilbage, uanset hvor usandsynligt det lyder.

Kan man lide Sherlock Holmes-universet, er ”Baskervilles hund” en absolut klassiker. Jeg hyggede mig i hvert fald i selskab med mesterdetektiven og hans trofaste hjælper, og selvom der ikke er meget uhygge i historien set med nutidens øjne, så er den stadig interessant skruet sammen og indeholder nogle gode twists.