Charmerende historie om bæredygtighed i billedbogsform fortalt af et lille egern, der lever i og af et fyrretræ.
Egernet lever som udgangspunkt i skøn symbiose med fyrretræet, men idyllen varer ikke ved. Fyrrekoglerne smager nemlig så godt, at egernet ikke overholder sin egen regel om kun at tage, hvad det har brug for, og det ender desværre skidt for træet. Bogen er oplagt til læsning med børn fra 4 år og opefter, da det er en letforståelig og sjov historie, hvor der er rigtigt meget at snakke om, nemlig bæredygtighed og respekt for naturen, men også impulsstyring og hykleri.
Et vævert lille egern med store øjne bor i et fyrretræ i skoven, og det behandler træet godt, synes det selv. Det nusser træet og taler blidt til det, og til gengæld spiser egernet en gang imellem en fyrrekogle. Egernet fortæller os om dette gensidige forhold og gør fra første side læseren opmærksom på, at et træ er skrøbeligt og skal passes på. Egernet siger også, at man ikke må tage for mange kogler, og oplyser således læseren om de uskrevne regler for bæredygtighed. Men gælder disse regler også for egernet selv? Koglerne smager i hvert fald godt, og hvis egernet ikke spiste dem, var der sikkert bare andre dyr, der ville gøre det.
Da koglerne pludseligt er sluppet op, har træet heldigvis også fyrrenåle, der kan spises. Igen må man kun tage dem, man har brug for, men hvor mange er det mon? Det lille egern med den buskede hale er ikke til at stå for, og det er også let at forstå og sympatisere med, fordi det jo bare er sultent – i hvert fald til at starte med. Og dets intentioner er gode; det handler bare ikke helt i overensstemmelse med dem. Udviklingen fra det bæredygtige gensidige forhold i starten af bogen til den totale udnyttelse af træet som ressource er hurtig og meget tydelig. Humoren opstår, når barnet lægger mærke til at egernets ord og handlinger ikke stemmer overens - min søn begyndte ligefrem at give egernet en opsang for det åbenlyse hykleri.
Bogens handling låner lidt fra klassikeren ’The Giving Tree’, på dansk ’Drengen og træet’, af Shel Silverstein, hvor et træ i dyb kærlighed til en dreng giver ham alt, til der kun er en træstub tilbage, tilsyneladende uden at få noget igen. I ’Bare lige én mere’ tager egernet raskt væk, hvad det har brug for og mere til - træet er ikke personificeret og er således ikke gavmildt. Slutningen her passer bedre til den tid, vi lever i - egernet slipper nemlig ikke helt afsted med den ensidige udnyttelse, sådan som drengen i ’the Giving Tree’ umiddelbart gør. Historien i ’Bare lige én mere’ formidler tanken om bæredygtighed ved at vise, hvad der ikke er bæredygtigt, så selv små børn kan forstå, hvad det handler om. Bogens lille søde egern er desværre ikke så sødt ved det træ, det hævder at passe godt på, og bogen skal nok sætte gang i tankerne hos børn fra 4 til 7 år.
Kommentarer