Anmeldelse
Bag facaden af Rachel Abbott
- Log ind for at skrive kommentarer
Andet bind i serien om Tom Douglas overrasker og begejstrer med sit gennemtænkte plot og sin stærke persontegning.
Olivia er blevet budt meget af skæbnen og er kendt hos politiet, efter at hendes forældre døde i en gaseksplosion i hjemmet for syv år siden. Da hun forvinder sporløst sammen med sine tre børn, bliver politikommissær Tom Douglas bekymret. To år tidligere var det hendes mand, der forsvandt med børnene, men de kom dog alle uskadte tilbage. Der er ingen spor efter Olivia og børnene, men da Tom og kollegerne begynder at grave i familien liv, kommer der grufulde sandheder frem, og det bliver hurtigt klart for dem, at Olivia skal findes hurtigst muligt, hvis de alle skal findes i live.
’Bag facaden’ er en meget spændende krimi eller domestic-noir. Der er så mange drejninger i handlingen, at alt hvad jeg troede, jeg havde regnet ud, kom til kort den ene gang efter den anden. Langsomt og i små bidder afsløres det liv, Olivia har levet, men alligevel overrasker historien gang på gang. Sproget er flydende og lettilgængelig, uden på nogen måde at være kedeligt, og så kan Rachel Abbott noget med personer. Sagens hovedpersoner fremstår knivskarpt og meget realistiske.
Politikommissær Tom Douglas er en af mine yndlings-opdagere på trods af, at man faktisk ikke hører særlig meget om hans privatliv. Han er sådan en politimand, jeg gerne ville have til at hjælpe mig, hvis jeg skulle få brug for det. Dygtig, medfølende og meget vedholdende, og så tror han på sin mavefornemmelse, der endnu ikke har taget fejl i de to bøger, jeg har læst med ham. Han er så godt beskrevet som efterforsker, at man overhovedet ikke mangler at vide en masse om hans privatliv eller har brug for, at han er fordrukken, ulykkelig skilt eller ramt af andre personlige tragedier.
Jeg glæder mig rigtig meget til at læse mere af forfatteren, og det kan kun gå for langsomt med at få flere oversat til dansk. Både denne og Kun de uskyldige, som foreløbig er de eneste oversatte, kan anbefales til alle krimilæsere, og de kan læses i vilkårlig rækkefølge.
- Log ind for at skrive kommentarer
Andet bind i serien om Tom Douglas overrasker og begejstrer med sit gennemtænkte plot og sin stærke persontegning.
Olivia er blevet budt meget af skæbnen og er kendt hos politiet, efter at hendes forældre døde i en gaseksplosion i hjemmet for syv år siden. Da hun forvinder sporløst sammen med sine tre børn, bliver politikommissær Tom Douglas bekymret. To år tidligere var det hendes mand, der forsvandt med børnene, men de kom dog alle uskadte tilbage. Der er ingen spor efter Olivia og børnene, men da Tom og kollegerne begynder at grave i familien liv, kommer der grufulde sandheder frem, og det bliver hurtigt klart for dem, at Olivia skal findes hurtigst muligt, hvis de alle skal findes i live.
’Bag facaden’ er en meget spændende krimi eller domestic-noir. Der er så mange drejninger i handlingen, at alt hvad jeg troede, jeg havde regnet ud, kom til kort den ene gang efter den anden. Langsomt og i små bidder afsløres det liv, Olivia har levet, men alligevel overrasker historien gang på gang. Sproget er flydende og lettilgængelig, uden på nogen måde at være kedeligt, og så kan Rachel Abbott noget med personer. Sagens hovedpersoner fremstår knivskarpt og meget realistiske.
Politikommissær Tom Douglas er en af mine yndlings-opdagere på trods af, at man faktisk ikke hører særlig meget om hans privatliv. Han er sådan en politimand, jeg gerne ville have til at hjælpe mig, hvis jeg skulle få brug for det. Dygtig, medfølende og meget vedholdende, og så tror han på sin mavefornemmelse, der endnu ikke har taget fejl i de to bøger, jeg har læst med ham. Han er så godt beskrevet som efterforsker, at man overhovedet ikke mangler at vide en masse om hans privatliv eller har brug for, at han er fordrukken, ulykkelig skilt eller ramt af andre personlige tragedier.
Jeg glæder mig rigtig meget til at læse mere af forfatteren, og det kan kun gå for langsomt med at få flere oversat til dansk. Både denne og Kun de uskyldige, som foreløbig er de eneste oversatte, kan anbefales til alle krimilæsere, og de kan læses i vilkårlig rækkefølge.
Kommentarer