Badebroer og andre noveller af David Læby

Stilfærdig og melankolsk novellesamling om mange af livets svære spørgsmål. God til højtlæsning og eftertanke!

David Læby har skrevet en lille tænksom novellesamling, som vil være rigtig god til højtlæsning. Novellerne er korte, fra 1 - 12 sider, og de fleste efterlader én let undrende og til tider mystificeret. Man får lyst til at vide mere, komme under overfladen.

Samlingen består af tre 'sæt' med 5, 7 og 6 noveller, de fleste meget korte. Læby er ikke optaget af livets lyse sider, et gennemgående tema i flere historier er fysisk og psykisk sygdom, selvmord og utroskab. Kærlighedshistorierne er for næsten alles vedkommende mellem bøsser, personligt synes jeg, at novellen "Uret" er samlingens fineste, da den på en underfundig måde får vist at kærlighed er stærkere end sygdom.

En anden novelle, som lyser op, er "Englen i rummet". Her spiller bevidstheden om døden igen med på sidelinjen, og utroskaben titter frem. Men som sagt: "Han elsker sin kæreste, som han hele tiden har gjort, men nu kan han mærke det". Det kan man så filosofere lidt over ...

I flere af novellerne befinder vi os på Solkysten eller på vej dertil - mon forfatteren har en tilknytning? I al fald er han optaget af 'hverdagslivet' her, fastboende udlændinge og afrikanske flygtninge og tiggere. Alle set gennem en melankolsk rejsendes øjne og relateret til turistens eget følelsesliv.

Læbys sprog er ordknapt med korte sætninger, lyrikeren fornægter sig ikke. Med ganske få ord kan han beskrive en tilstand og fange en stemning, så den bliver nærværende.

David Læby debuterede ganske ung, han skrev sin første digtsamling som 17-årig i 1989. Siden har han udgivet flere digtsamlinger, en børnebog og tre romaner. Hans noveller kan i temaer minde om Naja Maria Aidt og sprogtone om Helle Helle.

Lindhardt og Ringhof, 2008. 132 sider