Anmeldelse
Asyl af Liad Shoham
- Log ind for at skrive kommentarer
Hvem slog Michal Poleg ihjel? I Tel Aviv kæmper politiet for at opklare forbrydelsen i en spændende politikrimi, hvor den nemme løsning ikke nødvendigvis er den rigtige.
Michal Poleg er frivillig i Flygtningehjælpen. Hun er en ildsjæl og brænder for sit arbejde. Hun bliver mishandlet til døde, og nu står politiet med Anat Nachmias i spidsen overfor gåden om, hvem der slog Michal ihjel, og hvad der skete i dagene op til hendes voldsomme død. En afrikaner påtager sig skylden, men Anat aner, at der er noget meget større bag. Der er tale om handel med narko, flygtninge og prostitution med spor langt op i systemet.
I Israel er der åbenbart den samme mistro til kvindelige politibetjente fra deres ledere og kolleger som i mange andre lande, så Anat skal arbejde ekstra hårdt for at bevise, at hun er god nok. Hun er hele tiden i modvind, men holder fast på sin overbevisning og holder sagen åben.
Jeg har aldrig tidligere læst en israelsk krimi, men det var meget interessant at læse, at de har de samme samfundsmæssige udfordringer på visse punkter, som vi har i Danmark.
Jeg savner nok lidt en introduktion til Tel Aviv, for mig en helt ukendt by med eksotiske gadenavne og -pladser, for at skærpe min nysgerrighed og give mig indre billeder af byen.
Personskildringerne er gode og troværdige uden at blive kedelige.
Jeg har det lidt svært med navnene og skulle nok, for min egen skyld, lige have lavet en liste over personerne. På trods af mine forbehold er Asyl en velskrevet og spændende krimi om, hvordan magt og vold kan få folk til de mest utrolige ting.

Kommentarer