Arv og miljø af Vigdis Hjorth

Familieopgør. Barsk, rystende og velskrevet roman om fortielser, anklager og umulig forsoning. En værdig kandidat til Nordisk Råds Litteraturpris. 

Som titlen antyder, spiller spørgsmålet om arv en stor rolle i romanen. Familien består af far, mor og fire nu voksne børn.  Den ældste Bergliot – fortælleren -  har brudt med sine forældre, og det samme har broren Bård.  Bergliot har lidt kontakt med den ene af søstrene, som en dag fortæller hende, at forældrene har testamenteret deres to sommerhytter til de to yngste døtre. Det tager Bergliot ikke så tungt, men broren indleder en kamp for at få omstødt testamentet, og Bergliot og Bård får kontakt igen, nu sammen mod resten af familien.

Bergliot har haft et svært liv. Som lille blev hun misbrugt af sin far, men der er ikke nogen, der har troet hende. Moren mener bare, hun vil gøre sig interessant, og faren siger, at hvis hun kigger sig i et spejl, vil hun se en psykopat. For Bergliot gør det mest ondt, at ingen af de to søstre har spurgt til hendes historie. Astrid vil egentlig godt tro Bergliot, men hun forlanger beviser, ”verificering og forsoning på samme tid – det er umuligt”, mener Bergliot.  Den mindste søster Åsa har aldrig troet hende, og derfor er bruddet med hende lettere.

Da faren dør, tror og håber familien, at det er tid til en forsoning, men Bergliot har tænkt,”at en forsoningsproces i familien ville kræve mere af mig end af mor og far og mine søstre, og det var uretfærdigt”. Derfor beslutter Bergliot sig for at benytte sig af familiemødet, da testamentet skal læses op, og fortæller sin historie om, hvad der er hændt hende som lille.

Vigdis Hjorths roman er en meget indsigtsfuld og ætsende fortælling om, hvad der kan ske i en familie og om, hvordan fortielser og tabuiserede emner præger en familie for altid. Det er en stærk historie, som det er svært ikke at blive berørt af. Romanen er et oplagt valg til læsekredse.

Vigdis Hjort er et stort navn i Norge med mere en 20 romaner bag sig.  ’Arv og miljø’ har igen sat gang i debatten om, hvad man kan tillade sig at skrive. Hvor meget er autofiktion og hvor meget er roman? En debat vi også kender herhjemme fra blandt andet Knud Romers Den der blinker er bange for døden. 

I Danmark er Vigdis Hjorth endnu ikke slået rigtigt igennem, men jeg synes, hun fortjener flere læsere med sin nyeste roman. Temaet incest fylder meget, men lige så vigtigt er de fine og meget skarpe beskrivelser af, hvad der sker i familien, og hvordan de forskellige relationer skabes og bibeholdes.

Hvis man vil læse mere af Vigdis Hjorth, vil jeg anbefale ’Leve posthornet’ fra 2004.