Ambassadørens mission 4 – sandhedslæseren af Trudi Canavan

En handlingsmættet og velfortalt historie, der samler trådene fra de første tre bind i serien, der også kan anbefales til unge fantasylæsere på grund af dens lettilgængelige sprog.

Så kom der da for alvor fart over feltet både i Sarkana og i Kyralia. Der er nok at holde styr på, da vi både følger Lorkin i refugiet, Dannyl og Tajend på deres tur til Duna og ikke mindst Soneas jagt på Skellin og de forsvundne novicer. Fortællingen spreder sig i flere retninger, men Trudi Canavan gør det på en måde, så man aldrig mister overblikket.

Lorkin har det fint i refugiet efter at Tyvara har reddet ham fra Kalia, men han synes ikke hendes straf er hård nok. Som trøst får Lorkin lov at lære stenmagi og dermed også sort magi, da det er en nødvendighed for at mestre stenmagi. Han er ikke kun vild med tanken, da det er forbudt i Kyralia - og dermed nedsætter det hans chance for at vende hjem til troldmandslavet. Han bliver dog sendt afsted hjemad for at indlede forhandlinger med Kyralia og de allierede lande. Det går dog ikke helt som planlagt. Det gør det heller ikke for Lilia, en af de forsvundne novicer. Hun bliver konfronteret med Naki, og det går op for Lilia, at hun hele tiden har været en brik i Nakis spil og at Naki er klar til at myrde hende for at undgå at blive fanget. Til gengæld får især Dannyl en del ud af sin rejse til Duna, dog ikke i forholdet til Achati, for her gør Tajend alt for at ”forstyrre”.

En handlingsmættet og godt fortalt historie, der samler en del af trådene fra de første tre bind. Det er dog tydeligt, at der mangler et par bind endnu, før historien en slut. Dem glæder jeg mig til at læse, for der er stadig ting, jeg mangler svar på. Bogen er skrevet i et lettilgængeligt og ligefremt sprog og kan derfor anbefales til de helt unge fantasylæsere såvel som til voksne. Jeg kan varmt anbefale ’De sorte troldmænd’ af Trudi Canavan, en serie der foregår i Soneas barndom og ungdom. Også Lene Dybdahls nye fantasyroman ’Skyriel’ er anbefalelsesværdig som serie og ’Sagaen om Talon’ af Julia Kagawa. Sidstnævnte er en rigtig god og spændende fantasyroman med en pragtfuld underliggende humor.