Anmeldelse
Akaciedrømme af Morten Ramsland
- Log ind for at skrive kommentarer
Morten Ramslands debutroman om en forvirret, identitetssøgende ung mand, der lidt tilfældigt befinder sig i Afrika.
Hovedperson og jeg-fortæller i ”Akaciedrømme” er den 29-årige Mikkel, som ved romanens begyndelse befinder sig på andet år i Afrika. Egentlig rejste Mikkel til Kenya for at besøge barndomsvennen Johan. Men de to venner gik skævt af hinanden, og Mikkel rejser derefter rundt i Afrika alene og sammen med skiftende rejsefæller; en anden dansker ved navn Ravn og en amerikaner ved navn Dawn.
I løbet af de mange måneder rejsen foregår, er der tid til at tænke over livet, som det indtil videre har formet sig for Mikkel; om forholdet til forældrene, til broren, til biologistudiet, til alger og især til kærligheden. Der har indtil nu især været to kvinder i Mikkels liv: Winnie og Marie. De har til gengæld været der på samme tid, og begge forhold har været ret problematiske.
Winnie, direktørdatteren, der læser erhvervsret og spiller golf. En smuk, dannet og travl ung kvinde, der af en eller anden upassende grund er glad for Mikkel.
Marie, som Mikkel forelsker sig hovedkulds i efter at have set hende én gang på en café, hvor han kom til at falde og vælte kakao ud over hende. Marie bor sammen med Torben, men hun gengælder Mikkels forelskelse. Det får følger, og forholdet ender meget dramatisk.
Historierne om sit liv fortæller Mikkel til den distræte - og mere og mere ”ude-i-tovene” - Dawn.
Romanen foregår i 1998, og faktisk befinder Mikkel sig i Kenya, Uganda og Tanzania, da folkedrabet i Rwanda finder sted.
”Akaciedrømme” er Morten Ramslands romandebut, og den er på mange måder en meget lyrisk roman. Der er mange litterære billeder af grønne akacietræer og blå bjerge.
Samtidig er det også en dannelsesroman, hvor Mikkel rejser ud for at lære sig selv at kende og for at blive voksen.
Anmeldelserne var ikke særligt gode, da ”Akaciedrømme” udkom, og ifølge Forfatterwebs artikel om Morten Ramsland fra 2005, lægger Ramsland ikke skjul på, at romanen er et forfejlet projekt.
Men så dårlig synes jeg absolut ikke, Ramslands debutroman er. Faktisk kan jeg rigtigt godt lide kærlighedshistorien i romanen. Ligesom jeg synes, at romanens sprog og fortællestil passer godt til hovedpersonen og dennes historie.
Så selv om ”Akaciedrømme” ikke når op på siden af ”Hundehoved”, er den helt bestemt alligevel anbefalelsesværdig.

Kommentarer