Den marokkansk-franske forfatter Slimani har skrevet en rå roman om sexafhængighed og om en kvindes jagt på at føle sig i live.
Adèle er en 35-årig smuk kvinde. Hun har tilsyneladende et dejligt liv med en lægemand, stor lejlighed i Paris, sød lille søn og et spændende journalistjob. Men indeni Adèle er der kaos. Hun er nymfoman og totalt afhængig af at knalde nye mænd hele tiden.
Adèle bliver mere og mere sløset med at skjule sine forhold, møder for sendt, drikker alt for meget, er ude hele natten osv. Richard, hendes mand, opdager ingenting, han er arbejdsom, drømmer om et stort hus i provinsen, en familie og sin smukke kone, dog er han ikke særlig interesseret i sex. Adèle udleverer sig mere og mere til tilfældige mænd, og på et tidspunkt må det nødvendigvis gå galt. Adèle er ikke noget rart bekendtskab, man bryder sig ikke om hende, hun snyder alt og alle for at få sit ”stof”, og det er ikke behageligt at overvære. Forholdet til sønnen Lucien er også til at gyse over, hun elsker ham, men kan ikke rigtig vise det, der er noget andet, der er vigtigere.
Beskrivelsen af Adèles ukærlige, perspektivløse barndomshjem i en lille provinsby, hvor især moderen er en mundfuld, sætter hovedpersonens lidelse i perspektiv. Allerede tidligt i sit liv kan hun få mænd til at begære sig og bruger det, som vel egentlig er det eneste, hun rigtig har været dygtig til. Richard er en vatnisse, han vil bare have sit familieliv og sin klinik, og han vælger derfor langt hen ad vejen at fortrænge kendsgerningerne.
Slimani fik sit store gennembrud med Vuggesang i 2018, der indbragte hende bl.a. Concourt-prisen, også her beskriver hun mesterligt et skadet menneskes psyke. Denne roman, der er hendes debut fra 2014, lever ikke helt op til 'Vuggesang', men den er bestemt et læseværdigt og uhyggeligt bekendtskab. Forfatteren giver mindelser om en lidt yngre og ikke helt så dreven Delphine de Vigan.
Kommentarer