Dobbeltportræt

Dobbeltportræt er en kæmpestor lille roman om alt det betydelige i tilværelsen.

Pleijels roman er en stilfærdig, begavet og ganske særlig roman om mødet mellem krimidronningen Agatha Christie og den ekspressionistiske maler Oskar Kokoschka. Hvad der starter som forsigtige og for mælte høflighedsfraser bliver til dybe samtaler, gensidig respekt og ikke mindst kloge og interessante livsbetragtninger.

I marts 1969 får Agatha Christie en særlig gave i 80 års fødselsdagsgave af sit barnebarn. Han har fået en aftale i stand om, at den østrigske maler Oskar Kokoschka skal male et portræt af den engelske krimiforfatter. Det er ikke umiddelbart en idé, der falder i god jord hos hverken Agathe Christie eller Kokoschka, men de aldrende kunstnere går med til projektet, og igennem seks møder skal portrættet males.

Denne del af historien er virkelig nok. Og i et nænsomt exofiktivt univers lader Pleijel de to kunstnere nærme sig hinanden. Igennem lagene af kunst og maleteknik kommer vi læsere helt tæt på to mennesker, deres forskelligheder og ligheder, sorger og glæder, rædsler og lidenskaber.

Kokoschka – den ekspressionistiske maler - er hurtig til at fortælle om sit liv, om sine erobringer og sit kunstneriske virke og har brug for det samme fra Christie for at kunne portrættere hende rigtigt. Han har brug for hendes historier for at kunne male livet frem i hendes ansigt. Men Christie er langt mere reserveret og holder sine fortællinger tæt ind til kroppen.

Denne venten på, at den reserverede og let lukkede kvinde endelig begynder at åbne sig, er skildret fuldstændig forrygende gennem de seks møder. Der opstår et ganske særligt intimt og tillidsfuldt rum mellem de to kunstnere, som læseren bliver lukket ind i, og gennem kunsten fortælles historierne om levede liv, kærligheden og døden.