Bog

Dronningens kirurg

Af (
2007
)

Anmeldelse

Dronningens kirurg af Agneta Pleijel

11 jun.07

Et historisk opus over en svensk kirurgs fatale forløsninger af gravide kvinder.

Agneta Pleijel bringer med stor indlevelse læserne til et dystert kapitel af lægevidenskaben. I hendes tidligere produktion har fortællingerne været henlagt til forskellige steder på kloden. Hun evner at sætte sig ind en anden tid og i en anden problematik. Inspiration til denne roman har hun fået fra den autentiske hoflæge Herman Schützers, hvis skrifter hun har haft adgang til.

Vi er i 1700-tallets Sverige, hvor læge Herman Schützer har opnået en høj position ved hoffet. Schützer er af tysk afstamning og har lært sin metiér af sin far, en feltskærer. Som dronningens kirurg og samtidigt fødselslæge har han øget sin sociale position, og endog en adling vinker forude. Men inden da har han skabt meget kaos i sin tilværelse.

Hans faglige engagement ligger i forløsningen af moderskabet, altså børnefødsler. Som den første udfører han et kejsersnit på en kvindelig dværg, som desværre kun overlever en periode efter fødslen. Men barnet, den lille pige, lever.

Drevet af nysgerrighed og ærgerrighed må han uophørligt foretage indgreb ved fødsler og sygdomme men personligt bringer det ham på kant med andre læger, især medicinere.

Romanen rummer flere temaer: Tunge emner som Schützers fascination af fødslens mysterium og hans mange overvejelser, men også hans personlige opgør med sin yngre kone er vægtige emner. En kendsgerning er det at hans belastede ægteskab indvirker negativt på hans faglighed. Med en stor børneflok at holde rede på forstår hun ikke, at han tilsidesætter familien ved at engagere sig i operationer og hidsige diskussioner med kolleger.


Pleijels sprog er letlæseligt og kortfattet, hvorved de alvorstunge emner behandles vedkommende. Hun tegner et portræt af et engageret menneske, der levede i en periode af historien med hårde livsvilkår. Det er som at læse en Dickens-roman.

Oversat af Anne Marie Bjerg. Gyldendal, 2007. 224 sider

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Oversætter
Anne Mar ie Bjerg
Faustnummer
26756901
ISBN
9788702050639
Antal sider
222

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer