100 års ensomhed af Gabriel García Márquez

En gådefuld profeti, der går i opfyldelse, voldsomme og ødelæggende lidenskaber og civilisationens indtog er nogle af hovedingredienserne i denne fantastiske, fabulerende, farverige og fatalistiske fortælling om en slægts skæbne. En slægt, der er dømt til 100 års ensomhed.

Engang i 1800-tallet grundlægger den, på det tidspunkt, unge patriark José Arcadio Buendía og hans kone Ursula landsbyen Macondo et isoleret sted i en fiktiv latinamerikansk stat. Vi følger landsbyens og Buendíaslægtens udvikling igennem et helt århundrede, og det er absolut ikke kedeligt!

José Arcadio Buendía og Ursula er fætter og kusine, og frygten for at føde iguaner eller børn med grisehaler på grund af slægtskabet er nærværende fra starten. Så galt går det dog ikke, og deres førstefødte er en dreng, ”hvis lemmer alle var menneskelige”. På denne måde fortsætter slægten med at formere sig, og som et grundvilkår drages slægtens mænd uimodståeligt mod slægtens kvinder, alt imens teknologiens landvindinger på godt og ondt bringer civilisationen til Macondo. Intet fremskridt eller kærlighedsforhold kan dog mildne den dybe ensomhed, der er slægtens skæbne, og som ultimativt bliver dens endeligt.

Gabriel García Márquez er en gudsbenådet fortæller, der med sine ord hvirvler læseren ind i et eksotisk og broget univers befolket af ufatteligt smukke og lidenskabelige kvinder, handlekraftige og eventyrlystne mænd, hvileløse genfærd og sigøjnere, der bringer nyt til den isolerede landsby.

'100 års ensomhed' blev García Márquez’ internationale gennembrud, og han regnes med rette for at være en af den magiske realismes allerfornemste repræsentanter. I 1982 modtog han Nobelprisen i litteratur.