I Vejen til Lagoa Santa udfolder Henrik Stangerup en moderne fortælling om menneskets ihærdige søgen efter mening både i forhold til sig selv og sin omverden.
Henrik Stangerup (1937-1998) udgiver sin første bog Lille Håbs rejse i 1958, men litteraturhistorien regner ofte først romandebuten Slangen i brystet fra 1969 for den egentlige debut.
Ser man samlet på Stangerups skønlitterære forfatterskab er det især interessen for et biografisk stof der springer læseren i øjnene. Forfatterskabet kan betragtes i to dele hvoraf første halvdel primært tager udgangspunkt i selvbiografisk stof (f.eks. Fjenden i forkøbet fra 1978), anden del især i historisk-biografiske emner, og her er Vejen til Lagoa Santa placeret som den første udgivelse.
Sammen med de to efterfølgende romaner Det er svært at dø i Dieppe (1985) og Broder Jacob (1991) udgør Vejen til Lagoa Santa en trilogi hvor hver roman portrætterer tre væsentlige, men på hver deres måde originale skikkelser i vores kulturhistorie. Romanerne kan fint læses hver for sig men samlet set bliver trilogiens sigte ikke alene portrætteringen.
Den bliver også en nærmere udforskning af identiteten som sådan fordi den på een gang kan sættes i forhold til Stangerups samtid, men også kan læses i forhold til Kierkegaards tre eksistentielle livsstadier: det æstetiske, etiske og det religiøse.
I Vejen til Lagoa Santa gælder skildringen den danske naturforsker Peter Wilhelm Lunds (1801-1880) forunderlige liv og besynderlige skæbne i Brasilien. Som en af sin tids mest håbefulde unge videnskabsmænd drager P. W. Lund i 1820rne til Brasilien fast besluttet på at iagttage og klarlægge naturen, den oprindelige og vilde natur. Lund er myreflittig, udarbejder afhandling på afhandling og opnår stor succes både i Danmark og udlandet med sine botaniske betragtninger, men især også med sine indsamlinger af dyre- og menneskeknogler.
Men i 1844 afbryder Lund brat sin videnskabelige syslen og henlever resten af sit liv uvirksom og tilbagetrukket i den lille brasilianske afkrog Lagoa Santa. Han plages i perioder af langvarige febervildelser og må ofte plejes af sin bofælle kunstmaleren Peter Andreas Brandt. Og det er netop denne gåde, årsagen til dette omslag, i P. W. Lunds liv, Stangerup sætter sig for at undersøge.
Det viser sig nemlig at Lund i en af de mange kalkhuler gør en videnskabelig opdagelse der pludselig stiller spørgsmålstegn ved hele hans grundlæggende religiøse verdensforståelses. Skulle det virkelig kunne passe at verden ikke stemmer overens med Skaberens plan og det Forsyn han ellers er så tæt knyttet til?
Ved at stille spørgsmålstegn ved hvorvidt det i virkeligheden var denne eksistentielle krise der fik Lunds videnskabelige arbejde til at gå helt i stå, tegner Stangerup på een gang portrættet af det meget skyldbetyngede - og ifølge Kierkegaard - etisk funderede menneske, men breder samtidig også fortællingen ud til at være et moderne billede på menneskets ihærdige søgen efter mening både i forhold til sig selv og sin omverden og på hvordan der pludselig kan rykkes ved forestillinger vi umiddelbart sætter vores lid til.
Kilder, links og centrale værker
Kommentarer