Analyse
Rehr, Henrik - Gavrilo Princip
Henrik Rehrs grafiske fortælling om manden, der fik Europa til at eksplodere, er indlejret i en foruroligende, skraveret dunkelhed.
”Europa i dag er en krudttønde, og lederne er som mænd, der ryger cigarer i et våbenmagasin. En enkelt gnist kan starte den eksplosion, der vil fortære os alle... Jeg ved ikke, hvornår den eksplosion kommer, men jeg ved hvor… En eller anden forbandet dumhed på Balkan vil antænde bålet.”
Denne ildevarslende og nærmest profetisk træfsikre bemærkning af den tyske Rigskansler, Otto von Bismarck, er gengivet som en del af indledningen til Henrik Rehrs graphic novel (tegneserieroman) 'Gavrilo Princip' – manden, der ændrede et århundrede. Gavrilo Princip var manden, der adskillige år efter Bismarcks udtalelse, nærmere bestemt den 28. juni 1914, tændte den gnist, der startede første verdenskrigs hærgen i Europa. Den 19-årige bosnier og serbiske nationalist, Gavrilo Princip, skød den østrig-ungarske tronfølger, Franz Ferdinand og hans hustru Sophie på gaden i Sarajevo, hvorefter Østrig-Ungarn anklagede Serbien for at stå bag og erklærede krig. Den russiske Zar mobiliserede Ruslands hær til støtte for Serbien, og Tyskland erklærede russerne krig. To dage senere erklærede tyskerne også krig mod Frankrig og invaderede det neutrale Belgien, hvorefter Storbritannien erklærede Tyskland krig, og krigen standsede først 15 millioner omkomne senere.
Det er højdramatisk historisk stof, der ligger til grund for Rehrs ambitiøse tegneseriebiografi om manden, der fik krudttønden Europa til at eksplodere. Fortællingen indledes med en kort scene fra den 28. juni 1914, hvor Princip lister sig ind på Franz Ferdinands vogn og affyrer pistolen. Herefter springer den tilbage i tid, og der krydsklippes mellem den fattige Princips opvækst og liv og ærkehertug Franz Ferdinands vej til kærligheden og til positionen som tronfølger. Med denne veltilrettelagte komposition kommer hele biografien til at fungere som en gradvis spændingsoptrappende nedtælling til tronfølgerparrets besøg i Sarajevo. Og læseren får et portræt af en tronfølger, der interesserer sig mere for den hjemlige hygge end for den politiske magt, men som alligevel er drevet af pligten og gennemfører besøget i Sarajevo på trods af rygterne om et muligt attentat. Og af en ung bosnier, der lever et fattigt og udsigtsløst liv og drømmer om et samlet Jugoslavien.
Visuelt er fortællingen indlejret i en skraveret dunkelhed, der står som et billede på det politiske mørke, der er ved at lukke sig om Balkan og sidenhen hele Europa. Tegningerne er holdt i sort-hvidt, siderne er indrammet i sort, og billederne er sløret af sorte og grå skyggenuancer. Det hele er indfældet i et dystert mørke, og læseren må knibe øjnene sammen, trække skuldrene op og skutte sig for at trænge ind i den stemningsfulde gengivelse af de omfattende historiske kilder og fotografisk materiale, man fornemmer ligger bag tegningerne. De handlings- og dialogfremstillende tegninger afbrydes ind imellem af smukke og triste panoramiske tableauer over byer og landskaber. Her er fotoforlæggene gengivet i en impressionistisk stilstand, mens tegneren andre steder lader en ekspressionistisk uro præge tegningerne, fx gengivelsen af slaget på Solsortesletten, hvor afhuggede hoveder ruller gennem et natsort mørke. Her bliver sidelayoutet samtidig meget opfindsomt. Hele opslaget udgør en samlet tegning, som brydes skævt og usymmetrisk af enkelte mindre tegninger, der fungerer som firkantede forstørrelsesglas, der zoomer ind på en gruopvækkende detalje.
Parallelt med den krydsklippende fortælling og det visuelle lag arbejder romanen også med et dokumentarisk lag. Der citeres fra historiske dokumenter, fx en erklæring af en af de dømte fra gruppen omkring Gavrilo Princip, som bl.a. skriver: ”Vi vidste ikke, at den afdøde Franz Ferdinand var en familiefar. Jeg håber inderligt at tronfølgerens børn vil tilgive os, og at I fælder den dom, I finder passende”. Andre steder citeres historiske personligheder, eller der gives et kort rids over situationen i Europa i starten af det 19. århundrede. Dette har en pædagogisk effekt og gør, at bogen kan læses af alle uanset graden af historisk kendskab til tiden omkring første verdenskrig. Bogen kan fungere som en introduktion for den nysgerrige. Samtidig giver det dokumentariske lag bogen en troværdighed som biografi, og giver læseren en fornemmelse af at sidde med en loyal genfortælling af historien, ikke en fri fortolkning af historiske begivenheder. Men, som bogen selv præciserer i indledningen, ”Sandheden står skrevet i vand. Dette er en sand historie”. Citatet peger dels på det umulige i for tegneserieromanforfatteren at fastholde en sand fortælling, fordi sandheden hele tiden slipper ud mellem fingrene på ham. Men også på den uvished, der gnaver i personerne i gruppen omkring Gavrilo Princip, når de diskuterer, om det voldelige angreb kan bidrage til at skabe en bedre fremtid.
Selv om romanen skildrer en afgrænset og afsluttet epoke i europæisk historie, er det svært som læser ikke at læse fortællingen nutidens terrorgrupperinger in mente. Men de historiske begivenheder alene giver også værket tyngde. Særligt epilogen fremstår stærk. Her fremmaner Rehr i tekstfattige, overvejende fotobaserede enkelttableauer de grusomme følger, mordet på ærkehertugen fik for Europa. Der konstateres, at 15.000.000 mennesker mistede livet i den store krig, blandt dem 1.2600.000 serbere, 28 % af Serbiens befolkning. Efter krigen blev Gavrilo hyldet som helt i den nye stat Jugoslavien, og hans fodspor blev præget i relief på det sted, hvorfra han affyrede de fatale skud. Efter Jugoslaviens kollaps i de tidlige 1990'ere blev fodsporene fjernet igen.
Henrik Rehr fik sin debut som tegneserietegner allerede som 17-årig, og han debuterede i bogform i 1987 med 'Drømmen om langskibene'. Rehr har tegnet klassiske serier som 'Basserne og Ferd’nand', men har også arbejdet med udgangspunkt i sin historiske interesse. I løbet af 1990'erne udgav han sammen med Morten Hesseldahl og Niels Roland serien 'Danmark besat'. Han har siden midten af 1990'erne været bosiddende i New York blot få hundrede meter fra Ground Zero, og han har skrevet og tegnet selvbiografisk om dagene omkring terrorangrebet i 2001 i tegneserieromanerne 'Tirsdag' fra 2002 og 'Tribeca Sunset' fra 2003, der udkom som en samlet udgivelse på dansk i 2011. Udgivelsen af 'Gavrilo Princip' i 2014 faldt nok ikke helt tilfældigt sammen med 100-året for første verdenskrigs udbrud, og bogen er planlagt til udgivelse på fransk, hollandsk, tysk, koreansk og amerikansk.
Henrik Rehrs grafiske fortælling om manden, der fik Europa til at eksplodere, er indlejret i en foruroligende, skraveret dunkelhed.
”Europa i dag er en krudttønde, og lederne er som mænd, der ryger cigarer i et våbenmagasin. En enkelt gnist kan starte den eksplosion, der vil fortære os alle... Jeg ved ikke, hvornår den eksplosion kommer, men jeg ved hvor… En eller anden forbandet dumhed på Balkan vil antænde bålet.”
Denne ildevarslende og nærmest profetisk træfsikre bemærkning af den tyske Rigskansler, Otto von Bismarck, er gengivet som en del af indledningen til Henrik Rehrs graphic novel (tegneserieroman) 'Gavrilo Princip' – manden, der ændrede et århundrede. Gavrilo Princip var manden, der adskillige år efter Bismarcks udtalelse, nærmere bestemt den 28. juni 1914, tændte den gnist, der startede første verdenskrigs hærgen i Europa. Den 19-årige bosnier og serbiske nationalist, Gavrilo Princip, skød den østrig-ungarske tronfølger, Franz Ferdinand og hans hustru Sophie på gaden i Sarajevo, hvorefter Østrig-Ungarn anklagede Serbien for at stå bag og erklærede krig. Den russiske Zar mobiliserede Ruslands hær til støtte for Serbien, og Tyskland erklærede russerne krig. To dage senere erklærede tyskerne også krig mod Frankrig og invaderede det neutrale Belgien, hvorefter Storbritannien erklærede Tyskland krig, og krigen standsede først 15 millioner omkomne senere.
Det er højdramatisk historisk stof, der ligger til grund for Rehrs ambitiøse tegneseriebiografi om manden, der fik krudttønden Europa til at eksplodere. Fortællingen indledes med en kort scene fra den 28. juni 1914, hvor Princip lister sig ind på Franz Ferdinands vogn og affyrer pistolen. Herefter springer den tilbage i tid, og der krydsklippes mellem den fattige Princips opvækst og liv og ærkehertug Franz Ferdinands vej til kærligheden og til positionen som tronfølger. Med denne veltilrettelagte komposition kommer hele biografien til at fungere som en gradvis spændingsoptrappende nedtælling til tronfølgerparrets besøg i Sarajevo. Og læseren får et portræt af en tronfølger, der interesserer sig mere for den hjemlige hygge end for den politiske magt, men som alligevel er drevet af pligten og gennemfører besøget i Sarajevo på trods af rygterne om et muligt attentat. Og af en ung bosnier, der lever et fattigt og udsigtsløst liv og drømmer om et samlet Jugoslavien.
Visuelt er fortællingen indlejret i en skraveret dunkelhed, der står som et billede på det politiske mørke, der er ved at lukke sig om Balkan og sidenhen hele Europa. Tegningerne er holdt i sort-hvidt, siderne er indrammet i sort, og billederne er sløret af sorte og grå skyggenuancer. Det hele er indfældet i et dystert mørke, og læseren må knibe øjnene sammen, trække skuldrene op og skutte sig for at trænge ind i den stemningsfulde gengivelse af de omfattende historiske kilder og fotografisk materiale, man fornemmer ligger bag tegningerne. De handlings- og dialogfremstillende tegninger afbrydes ind imellem af smukke og triste panoramiske tableauer over byer og landskaber. Her er fotoforlæggene gengivet i en impressionistisk stilstand, mens tegneren andre steder lader en ekspressionistisk uro præge tegningerne, fx gengivelsen af slaget på Solsortesletten, hvor afhuggede hoveder ruller gennem et natsort mørke. Her bliver sidelayoutet samtidig meget opfindsomt. Hele opslaget udgør en samlet tegning, som brydes skævt og usymmetrisk af enkelte mindre tegninger, der fungerer som firkantede forstørrelsesglas, der zoomer ind på en gruopvækkende detalje.
Parallelt med den krydsklippende fortælling og det visuelle lag arbejder romanen også med et dokumentarisk lag. Der citeres fra historiske dokumenter, fx en erklæring af en af de dømte fra gruppen omkring Gavrilo Princip, som bl.a. skriver: ”Vi vidste ikke, at den afdøde Franz Ferdinand var en familiefar. Jeg håber inderligt at tronfølgerens børn vil tilgive os, og at I fælder den dom, I finder passende”. Andre steder citeres historiske personligheder, eller der gives et kort rids over situationen i Europa i starten af det 19. århundrede. Dette har en pædagogisk effekt og gør, at bogen kan læses af alle uanset graden af historisk kendskab til tiden omkring første verdenskrig. Bogen kan fungere som en introduktion for den nysgerrige. Samtidig giver det dokumentariske lag bogen en troværdighed som biografi, og giver læseren en fornemmelse af at sidde med en loyal genfortælling af historien, ikke en fri fortolkning af historiske begivenheder. Men, som bogen selv præciserer i indledningen, ”Sandheden står skrevet i vand. Dette er en sand historie”. Citatet peger dels på det umulige i for tegneserieromanforfatteren at fastholde en sand fortælling, fordi sandheden hele tiden slipper ud mellem fingrene på ham. Men også på den uvished, der gnaver i personerne i gruppen omkring Gavrilo Princip, når de diskuterer, om det voldelige angreb kan bidrage til at skabe en bedre fremtid.
Selv om romanen skildrer en afgrænset og afsluttet epoke i europæisk historie, er det svært som læser ikke at læse fortællingen nutidens terrorgrupperinger in mente. Men de historiske begivenheder alene giver også værket tyngde. Særligt epilogen fremstår stærk. Her fremmaner Rehr i tekstfattige, overvejende fotobaserede enkelttableauer de grusomme følger, mordet på ærkehertugen fik for Europa. Der konstateres, at 15.000.000 mennesker mistede livet i den store krig, blandt dem 1.2600.000 serbere, 28 % af Serbiens befolkning. Efter krigen blev Gavrilo hyldet som helt i den nye stat Jugoslavien, og hans fodspor blev præget i relief på det sted, hvorfra han affyrede de fatale skud. Efter Jugoslaviens kollaps i de tidlige 1990'ere blev fodsporene fjernet igen.
Henrik Rehr fik sin debut som tegneserietegner allerede som 17-årig, og han debuterede i bogform i 1987 med 'Drømmen om langskibene'. Rehr har tegnet klassiske serier som 'Basserne og Ferd’nand', men har også arbejdet med udgangspunkt i sin historiske interesse. I løbet af 1990'erne udgav han sammen med Morten Hesseldahl og Niels Roland serien 'Danmark besat'. Han har siden midten af 1990'erne været bosiddende i New York blot få hundrede meter fra Ground Zero, og han har skrevet og tegnet selvbiografisk om dagene omkring terrorangrebet i 2001 i tegneserieromanerne 'Tirsdag' fra 2002 og 'Tribeca Sunset' fra 2003, der udkom som en samlet udgivelse på dansk i 2011. Udgivelsen af 'Gavrilo Princip' i 2014 faldt nok ikke helt tilfældigt sammen med 100-året for første verdenskrigs udbrud, og bogen er planlagt til udgivelse på fransk, hollandsk, tysk, koreansk og amerikansk.
Kommentarer