Analyse
Eliot, T. S.
Den konservative modernist. Den Eliotske tone er karakteriseret ved den evige moduleren mellem tragik og humor, følelse og intellekt
Stort set alle vil før eller siden stifte bekendtskab med T.S. Eliot - Hans lyrik har påvirket digtere siden hans debut. Hans litteraturteori – Nykritik, er til dato den mest anvendte læsningsmetode på landets gymnasier, og Andrew Lloyd Webbers musical Cats, baseret på Eliots lyrik, spilles stadig for fulde huse over hele verden.
Eliots forfatterskab er komplekst, utilgængeligt, og meget meget moderne – og det endda selvom hans bedst kendte digt The Waste Land (Ødemarken) udkom helt tilbage i 1922. Dengang skabte det overskifter og provokerede, men blev også anerkendt som noget af det mest moderne, der nogensinde var skrevet. Digtet er blevet sammenlignet med Joyces bestræbelser inden for romanen, Picassos inden for malerkunsten og Stravinskys inden for musikken – og det har haft ligeså stor indflydelse som nogen af de tre andre. Hvis man vil forstå den bølge af moderne lyrik, der er skyllet ind over verden fra første verdenskrigs afslutning og frem til i dag, skal man læse Eliot. Han satte en gang for alle en ny standard for, hvad man må forvente af en moderne digter og af moderne lyrik.
The Waste Land – det moderne digt par excellence.
The Waste Land (på dansk Ødemarken) er langt, - helt præcis på 433 verselinier, inddelt i fem dele. Det fylder sytten sider, og bogudgaven er oven i købet forsynet med yderligere syv siders noter. Det gør digtet til noget af en mundfuld, men en mundfuld det er værd at tage, nyde og smage på. Man kan fare vild i hans komplekse brug af parodi, pastiche og hentydning, og hans sprog og noteapparat stiller store krav til læseren. Alligevel er det en fantastisk oplevelse at læse digtet, at finde rundt i dets labyrint og komme ud med en fornemmelse af, at man har læst noget forunderligt.
The Waste Land er et stort digt, ikke fordi det er lærd og utilgængeligt – selvom det også er det – men fordi det, som andre store modernistiske værker, både er et vigtigt opgør og underminering, samtidig med, at det viser frem mod en ny begyndelse. Det kan virke goldt og tørt, hvad det i sin samtid blev kritiseret for at være, men denne goldhed er ikke et udtryk for menneskefjenskhed, men derimod en skarp kritik af tidens kultur. Det behandler efterkrigsfortvivlelsen og giver således stemme til en hel generation. Selvom det i dag er de færreste, der kender til den følelse af meningsløshed, der prægede tiden efter 1. verdenskrig, kan digtet stadig ramme. Det spejler den mangestemmighed og forvirring, der er et af den moderne tids livsvilkår. Det består af et utal af stemmer og dramatiske niveauer, der hele tiden bygges mærkværdige broer imellem. Når man læser noget, man tror, er kendetegnet ved patos og alvor, går det op for en, at det er en allusion eller en parodi. De tragiske sekvenser, og dem er der mange af i hele Eliots forfatterskab, brydes af humor eller direkte klovnerier. Digtet opbyder således en kakofoni af stemninger, stemmer og holdninger, der er helt i tråd med det moderne menneskes livsvilkår.
Digtet er ligeledes stort, fordi det trækker på den klassiske litteratur og forvalter den på sin egen originale måde. Man får så at sige alle tidligere tiders lyrik serveret og fortolket ud fra en moderne bevidsthed. Den romantiske og victorianske litteratur bliver kasseret til fordel for et Shakespearsk vid, og digtet gør modstand imod den traditionelle lyriks genier med særlige evner og gaver. Noteapparatet kan til en hvis grad hjælpe med at finde rundt i allusionerne til den klassiske litteratur, men er samtidig en integreret del af værket, og bidrager til den følelse af forvirring, digtet genererer.
Digter og teoretiker
Om end The Waste Land er det mest kendte af Eliots digte, er resten af hans omfattende forfatterskab også kendt og anerkendt i hele verden.
Når man læser Eliots digte, kommer man hurtigt ind i den Eliotske tone – den er karakteriseret ved den evige moduleren mellem tragik og humor, følelse og intellekt. Som Malcolm Bradbury skriver i sin artikel om Eliot, kan man igennem hele forfatterskabet høre den kræsne ironiker, den bekymrede snob og den internationale rejsendes stemmer, men på trods af denne konsensus i udtryk, kommer Eliot alligevel vidt omkring. I Collected Poems spænder han fra dandy-ironien i Prufrock-digtene over dramaet i The Waste Land og det eftertænksomme i de senere digte, til de kåde Five Fingers Exercises. I et lille digt fra den sidste afdeling karakteriserer han sig selv med ironi og humor:
"For hans træk er som skabt til et kald
Og hans pande er så dyster
Og hans mund er uden lyster
Og hans tale er så nydelig
Begrænset til: Tal Tydeligt!
Samt Hvis, Såfremt og Ifald"
I dette digt kan man se en noget anderledes side af Eliot, end man ser i The Waste Land. Formen er ikke så brudt, og rimene er enkle. Dette gør, at digtet virker væsentligt mere tilgængeligt end de fleste andre i hans forfatterskab.
Samtidig med at Eliot skrev sin banebrydende lyrik, interesserede han sig også for det modernes teoretiske side. Grunden til, at jeg sporadisk kommer ind på hans litteraturteori, er, at hans "regler" for læsning af litteratur – nykritik – stadig gennemsyrer vores måde at se lyrikken på, samtidig med at hans teoretiske syn hænger snævert sammen med hans lyrik. Når han i flere af sine digte trækker så massivt på fortiden, som han gør, hænger det sammen med hans ide om et overordnet kontinuum, bestående af alle tidligere tiders store litteratur – en litteratur som enhver digter nødvendigvis altid har med sig i bagagen. Dette kontinuum består ikke af forfattere, men af værker. Eliot insisterede på, at et værk kun var noget i kraft af sig selv, samt at forståelsen af et værk ikke ligger uden for det, men derimod er indlejret i selve værket. Han gjorde således op med den tidligere litteraturforsknings tendens til at inddrage biografi og periode i læsningen af litteraturen. På grund af denne værkcentrering var Eliot altid optaget af det, som Frank Kermode kalder "den evige ødelæggende og udmattende opgave at skrive tidens bedste lyrik". Dette lykkedes ham til fulde.
Eliots liv
Thomas Stearns Eliot (1888-1965) blev født i USA, i staten Missouri. Hans far var en succesfuld foretningsmand, og hans mor skrev digte (uden dog, at være en anerkendt lyriker). Han tog det meste af sin uddannelse i USA, hvor han studerede filosofi, men i 1914 fik han et stipendium til Oxford. Efter et kort ophold i Magdeburg, Tyskland, flyttede han til England, hvor han blev resten af sit liv. Mellem 1917 og 1927 publicerede han en række digtsamlinger, heriblandt hans debut, Prufrock and Other Observations (1917) og The Waste Land (1922), der slog hans navn som modernistisk lyriker fast.
I 1927 tog han et afgørende skridt og blev samme år både medlem af den anglo-katolske kirke og engelsk statsborger. Han begrundede dette valg med en definition af sig selv som "litterært set klassicist, politisk set royalist og religiøst set anglo-katolik". Det er interessant, at en af de største moderne lyrikere således var yderst konservativ i sine holdninger og bl.a. ikke gjorde op med kristendommen, som der ellers har været tendens til hos modernisterne. Eliot er derfor at betragte som kristen-modernist - en position der bl.a. gjorde, at han var en vigtig inspiration for Heretica-modernisterne, der ligeledes havde et kristent ståsted.
I 1945 udgav Eliot sin sidste digtsamling Four Quartets og modtog i 1948 Nobelprisen i littteratur. Den sidste digtsamling afsluttede dog ikke Eliots litterære karriere. Helt frem til 1959 fortsatte han med at publicerer teaterstykker, samtidig med han fungerede som indflydelsesrig litterær kritiker. Da Eliot døde i 1965 i London, havde han således allerede været med til at påvirke den moderne litteratur i næsten 50 år, og hans indflydelse fortsatte også efter hans død.
Hvor skal man starte?
Det kommer meget an på ens interesser og ambitioner. Det er selvfølgelig altid en fordel at starte fra begyndelsen og så ligeså stille gnave sig igennem Collected Poems. På den måde lærer man virkelig den Eliotske tone at kende og får en fornemmelse for hans mangfoldighed. Dette er dog ikke bydende nødvendigt. Hvis man ikke er vant til den moderne lyrik, kan det være en fordel at starte med Eliots Five Fingers Exercices eller Old Possum’s Book of Practical Cats, da disse uden tvivl er de lettest tilgængelige og tilmed er humoristiske og interessante. Ligeledes kan man starte med Prufrock-digtene fra Eliots debutsamling, de centreres alle, med en mild ironisk tone, omkring den ængstelige usikre skikkelse Mr. Prufrock. Hvis man i højere grad er interesseret i det fordybende og meditative er Four Quartets en mulighed. Dog vil The Waste Land altid stå som noget helt specielt i litteraturhistorien. Som allerede angivet i min indledning er det først og fremmest dét, man skal læse, hvis man vil have et indblik i den modernistiske lyrik.
Jeg vil ikke påstå, at Eliot er let at læse, eller at hans værker på nogen måde egner sig til natbordet eller andre hyggestunder. Det kræver koncentration og vilje at trænge ned i digtene, men når man har læst dem, sidder man tilbage med en fornemmelse for det moderne, ligesom hans komplekse, mangfoldige digte ikke kan undgå at røre noget i en selv.
Det er altid en fordel at læse udenlands litteratur på originalsproget – og med hensyn til Eliot er det ikke bare en fordel, men næsten en nødvendighed. Der vil uundgåeligt falde nogle medbetydninger og associationer fra, når et digt bliver oversat til et sprog, der ikke er dets eget. Når det er sagt, vil jeg dog sige, at de danske oversættelser efter omstændighederne er aldeles glimrende. Så hvis man ikke har mod på dét komplekse engelske sprog, der anvendes i digtene, kan man sagtens nøjes med at læse de danske oversættelser.
Så er der blot tilbage at sige: God fornøjelse, og opgiv ikke.
Af Sidsel Sander Mittet, danskstuderende v. Syddansk Universitet, Odense
Læs mere
Værker af forfatteren
Eliots lyriske forfatterskab fra 1909-1965, er samlet i digtsamlingen Collected Poems 1909-62, som stadig er i handlen. Bogen er oversat til dansk af Bo Gren under titlen Digte 1909-62, Gyldendal, 1984.
Hvis man vil koncentrere sig om en enkelt digtsamling kan jeg anbefale:
Prufrock and Other Observations (1917)
The Waste Land(1922)
Ash Wednesday(1930)
Old Possum’s Book of Practical Cats(1939)
Four Quartets(1945)
Af danske oversættelser vil jeg anbefale:
Ødemarken og andre digte (1948), oversat af Kai Friis Møller og Tom Kristensen, Lindhardt og Ringhof 1998
Fire kvartetter, Oversat af Thorkild Brøndum, TOBook, 2003
Gamle Possum’s bog om praktiske katte, Lindhart og Ringhof, 1982
Hvis man interesserer sig for Eliots drama kan jeg anbefale:
Murder in the Cathedral (1935), som er oversat til dansk af N.J Rald under titlen Mordet i domkirken, Pauluskredsen, 1940
The Family Reunion (1939)
The Cocktail Party(1949)
The Confidential Clerk(1953)
The Elder Statesman (1959)
Hvis man interesserer sig for Eliots litteraturteori, skal især nævnes Tradition and the Individual Talentfra 1920
Om forfatteren:
Malcolm Bradburys bog The Moderns World. Ten Great Writers, fra 1988 giver et dybdegående, og alligevel relativt hurtigt overblik over personen Eliot (som Bradbury selv mødte som ung) og hans lyrik. Bogen er oversat til dansk af Lisbedt Hertel og Hans Hertel med titlen: Da litteraturen blev moderne – ti store forfattere, Gyldendal, 1989.
En af Danmark egne store modernistiske digtere, Klaus Rifbjerg giver også en kort introduktion til Eliot og hans lyrik. Dette sker i bogen Digtere til tiden – portrætter og præsentationer, Spektrum, 1999
For en gennemgang af Eliots indflydelse i Danmark, kan man læse Kristoffer Flakstads artikel Lyden af Vand – T.S. Eliots frugtbare indflydelse i Danmark. I: Reception – Nr. 51, 2003
Den konservative modernist. Den Eliotske tone er karakteriseret ved den evige moduleren mellem tragik og humor, følelse og intellekt
Stort set alle vil før eller siden stifte bekendtskab med T.S. Eliot - Hans lyrik har påvirket digtere siden hans debut. Hans litteraturteori – Nykritik, er til dato den mest anvendte læsningsmetode på landets gymnasier, og Andrew Lloyd Webbers musical Cats, baseret på Eliots lyrik, spilles stadig for fulde huse over hele verden.
Eliots forfatterskab er komplekst, utilgængeligt, og meget meget moderne – og det endda selvom hans bedst kendte digt The Waste Land (Ødemarken) udkom helt tilbage i 1922. Dengang skabte det overskifter og provokerede, men blev også anerkendt som noget af det mest moderne, der nogensinde var skrevet. Digtet er blevet sammenlignet med Joyces bestræbelser inden for romanen, Picassos inden for malerkunsten og Stravinskys inden for musikken – og det har haft ligeså stor indflydelse som nogen af de tre andre. Hvis man vil forstå den bølge af moderne lyrik, der er skyllet ind over verden fra første verdenskrigs afslutning og frem til i dag, skal man læse Eliot. Han satte en gang for alle en ny standard for, hvad man må forvente af en moderne digter og af moderne lyrik.
The Waste Land – det moderne digt par excellence.
The Waste Land (på dansk Ødemarken) er langt, - helt præcis på 433 verselinier, inddelt i fem dele. Det fylder sytten sider, og bogudgaven er oven i købet forsynet med yderligere syv siders noter. Det gør digtet til noget af en mundfuld, men en mundfuld det er værd at tage, nyde og smage på. Man kan fare vild i hans komplekse brug af parodi, pastiche og hentydning, og hans sprog og noteapparat stiller store krav til læseren. Alligevel er det en fantastisk oplevelse at læse digtet, at finde rundt i dets labyrint og komme ud med en fornemmelse af, at man har læst noget forunderligt.
The Waste Land er et stort digt, ikke fordi det er lærd og utilgængeligt – selvom det også er det – men fordi det, som andre store modernistiske værker, både er et vigtigt opgør og underminering, samtidig med, at det viser frem mod en ny begyndelse. Det kan virke goldt og tørt, hvad det i sin samtid blev kritiseret for at være, men denne goldhed er ikke et udtryk for menneskefjenskhed, men derimod en skarp kritik af tidens kultur. Det behandler efterkrigsfortvivlelsen og giver således stemme til en hel generation. Selvom det i dag er de færreste, der kender til den følelse af meningsløshed, der prægede tiden efter 1. verdenskrig, kan digtet stadig ramme. Det spejler den mangestemmighed og forvirring, der er et af den moderne tids livsvilkår. Det består af et utal af stemmer og dramatiske niveauer, der hele tiden bygges mærkværdige broer imellem. Når man læser noget, man tror, er kendetegnet ved patos og alvor, går det op for en, at det er en allusion eller en parodi. De tragiske sekvenser, og dem er der mange af i hele Eliots forfatterskab, brydes af humor eller direkte klovnerier. Digtet opbyder således en kakofoni af stemninger, stemmer og holdninger, der er helt i tråd med det moderne menneskes livsvilkår.
Digtet er ligeledes stort, fordi det trækker på den klassiske litteratur og forvalter den på sin egen originale måde. Man får så at sige alle tidligere tiders lyrik serveret og fortolket ud fra en moderne bevidsthed. Den romantiske og victorianske litteratur bliver kasseret til fordel for et Shakespearsk vid, og digtet gør modstand imod den traditionelle lyriks genier med særlige evner og gaver. Noteapparatet kan til en hvis grad hjælpe med at finde rundt i allusionerne til den klassiske litteratur, men er samtidig en integreret del af værket, og bidrager til den følelse af forvirring, digtet genererer.
Digter og teoretiker
Om end The Waste Land er det mest kendte af Eliots digte, er resten af hans omfattende forfatterskab også kendt og anerkendt i hele verden.
Når man læser Eliots digte, kommer man hurtigt ind i den Eliotske tone – den er karakteriseret ved den evige moduleren mellem tragik og humor, følelse og intellekt. Som Malcolm Bradbury skriver i sin artikel om Eliot, kan man igennem hele forfatterskabet høre den kræsne ironiker, den bekymrede snob og den internationale rejsendes stemmer, men på trods af denne konsensus i udtryk, kommer Eliot alligevel vidt omkring. I Collected Poems spænder han fra dandy-ironien i Prufrock-digtene over dramaet i The Waste Land og det eftertænksomme i de senere digte, til de kåde Five Fingers Exercises. I et lille digt fra den sidste afdeling karakteriserer han sig selv med ironi og humor:
"For hans træk er som skabt til et kald
Og hans pande er så dyster
Og hans mund er uden lyster
Og hans tale er så nydelig
Begrænset til: Tal Tydeligt!
Samt Hvis, Såfremt og Ifald"
I dette digt kan man se en noget anderledes side af Eliot, end man ser i The Waste Land. Formen er ikke så brudt, og rimene er enkle. Dette gør, at digtet virker væsentligt mere tilgængeligt end de fleste andre i hans forfatterskab.
Samtidig med at Eliot skrev sin banebrydende lyrik, interesserede han sig også for det modernes teoretiske side. Grunden til, at jeg sporadisk kommer ind på hans litteraturteori, er, at hans "regler" for læsning af litteratur – nykritik – stadig gennemsyrer vores måde at se lyrikken på, samtidig med at hans teoretiske syn hænger snævert sammen med hans lyrik. Når han i flere af sine digte trækker så massivt på fortiden, som han gør, hænger det sammen med hans ide om et overordnet kontinuum, bestående af alle tidligere tiders store litteratur – en litteratur som enhver digter nødvendigvis altid har med sig i bagagen. Dette kontinuum består ikke af forfattere, men af værker. Eliot insisterede på, at et værk kun var noget i kraft af sig selv, samt at forståelsen af et værk ikke ligger uden for det, men derimod er indlejret i selve værket. Han gjorde således op med den tidligere litteraturforsknings tendens til at inddrage biografi og periode i læsningen af litteraturen. På grund af denne værkcentrering var Eliot altid optaget af det, som Frank Kermode kalder "den evige ødelæggende og udmattende opgave at skrive tidens bedste lyrik". Dette lykkedes ham til fulde.
Eliots liv
Thomas Stearns Eliot (1888-1965) blev født i USA, i staten Missouri. Hans far var en succesfuld foretningsmand, og hans mor skrev digte (uden dog, at være en anerkendt lyriker). Han tog det meste af sin uddannelse i USA, hvor han studerede filosofi, men i 1914 fik han et stipendium til Oxford. Efter et kort ophold i Magdeburg, Tyskland, flyttede han til England, hvor han blev resten af sit liv. Mellem 1917 og 1927 publicerede han en række digtsamlinger, heriblandt hans debut, Prufrock and Other Observations (1917) og The Waste Land (1922), der slog hans navn som modernistisk lyriker fast.
I 1927 tog han et afgørende skridt og blev samme år både medlem af den anglo-katolske kirke og engelsk statsborger. Han begrundede dette valg med en definition af sig selv som "litterært set klassicist, politisk set royalist og religiøst set anglo-katolik". Det er interessant, at en af de største moderne lyrikere således var yderst konservativ i sine holdninger og bl.a. ikke gjorde op med kristendommen, som der ellers har været tendens til hos modernisterne. Eliot er derfor at betragte som kristen-modernist - en position der bl.a. gjorde, at han var en vigtig inspiration for Heretica-modernisterne, der ligeledes havde et kristent ståsted.
I 1945 udgav Eliot sin sidste digtsamling Four Quartets og modtog i 1948 Nobelprisen i littteratur. Den sidste digtsamling afsluttede dog ikke Eliots litterære karriere. Helt frem til 1959 fortsatte han med at publicerer teaterstykker, samtidig med han fungerede som indflydelsesrig litterær kritiker. Da Eliot døde i 1965 i London, havde han således allerede været med til at påvirke den moderne litteratur i næsten 50 år, og hans indflydelse fortsatte også efter hans død.
Hvor skal man starte?
Det kommer meget an på ens interesser og ambitioner. Det er selvfølgelig altid en fordel at starte fra begyndelsen og så ligeså stille gnave sig igennem Collected Poems. På den måde lærer man virkelig den Eliotske tone at kende og får en fornemmelse for hans mangfoldighed. Dette er dog ikke bydende nødvendigt. Hvis man ikke er vant til den moderne lyrik, kan det være en fordel at starte med Eliots Five Fingers Exercices eller Old Possum’s Book of Practical Cats, da disse uden tvivl er de lettest tilgængelige og tilmed er humoristiske og interessante. Ligeledes kan man starte med Prufrock-digtene fra Eliots debutsamling, de centreres alle, med en mild ironisk tone, omkring den ængstelige usikre skikkelse Mr. Prufrock. Hvis man i højere grad er interesseret i det fordybende og meditative er Four Quartets en mulighed. Dog vil The Waste Land altid stå som noget helt specielt i litteraturhistorien. Som allerede angivet i min indledning er det først og fremmest dét, man skal læse, hvis man vil have et indblik i den modernistiske lyrik.
Jeg vil ikke påstå, at Eliot er let at læse, eller at hans værker på nogen måde egner sig til natbordet eller andre hyggestunder. Det kræver koncentration og vilje at trænge ned i digtene, men når man har læst dem, sidder man tilbage med en fornemmelse for det moderne, ligesom hans komplekse, mangfoldige digte ikke kan undgå at røre noget i en selv.
Det er altid en fordel at læse udenlands litteratur på originalsproget – og med hensyn til Eliot er det ikke bare en fordel, men næsten en nødvendighed. Der vil uundgåeligt falde nogle medbetydninger og associationer fra, når et digt bliver oversat til et sprog, der ikke er dets eget. Når det er sagt, vil jeg dog sige, at de danske oversættelser efter omstændighederne er aldeles glimrende. Så hvis man ikke har mod på dét komplekse engelske sprog, der anvendes i digtene, kan man sagtens nøjes med at læse de danske oversættelser.
Så er der blot tilbage at sige: God fornøjelse, og opgiv ikke.
Af Sidsel Sander Mittet, danskstuderende v. Syddansk Universitet, Odense
Læs mere
Værker af forfatteren
Eliots lyriske forfatterskab fra 1909-1965, er samlet i digtsamlingen Collected Poems 1909-62, som stadig er i handlen. Bogen er oversat til dansk af Bo Gren under titlen Digte 1909-62, Gyldendal, 1984.
Hvis man vil koncentrere sig om en enkelt digtsamling kan jeg anbefale:
Prufrock and Other Observations (1917)
The Waste Land(1922)
Ash Wednesday(1930)
Old Possum’s Book of Practical Cats(1939)
Four Quartets(1945)
Af danske oversættelser vil jeg anbefale:
Ødemarken og andre digte (1948), oversat af Kai Friis Møller og Tom Kristensen, Lindhardt og Ringhof 1998
Fire kvartetter, Oversat af Thorkild Brøndum, TOBook, 2003
Gamle Possum’s bog om praktiske katte, Lindhart og Ringhof, 1982
Hvis man interesserer sig for Eliots drama kan jeg anbefale:
Murder in the Cathedral (1935), som er oversat til dansk af N.J Rald under titlen Mordet i domkirken, Pauluskredsen, 1940
The Family Reunion (1939)
The Cocktail Party(1949)
The Confidential Clerk(1953)
The Elder Statesman (1959)
Hvis man interesserer sig for Eliots litteraturteori, skal især nævnes Tradition and the Individual Talentfra 1920
Om forfatteren:
Malcolm Bradburys bog The Moderns World. Ten Great Writers, fra 1988 giver et dybdegående, og alligevel relativt hurtigt overblik over personen Eliot (som Bradbury selv mødte som ung) og hans lyrik. Bogen er oversat til dansk af Lisbedt Hertel og Hans Hertel med titlen: Da litteraturen blev moderne – ti store forfattere, Gyldendal, 1989.
En af Danmark egne store modernistiske digtere, Klaus Rifbjerg giver også en kort introduktion til Eliot og hans lyrik. Dette sker i bogen Digtere til tiden – portrætter og præsentationer, Spektrum, 1999
For en gennemgang af Eliots indflydelse i Danmark, kan man læse Kristoffer Flakstads artikel Lyden af Vand – T.S. Eliots frugtbare indflydelse i Danmark. I: Reception – Nr. 51, 2003
Kommentarer