Analyse
Dante Alighieri
Dante Alighieri (1265 – 1321) For middelaldermennesket var helvede en realitet og Dante giver os mulighed for at indlevelse i de værste pinsler tanken dengang kunne byde på.
Den Guddommelige komedie er blevet synonymt med sin forfatter og er det eneste af hans værker der stadig læses bredt. Til gengæld rummer værket så mange facetter at den er en uudtømmelig kilde for den nysgerrige læser.
Hvorfor har dette digtepos, der afspejler middelalderens verdensbillede, i den grad fascineret læserne igennem flere århundreder? Hvorfor har Komedien sat sit aftryk på generationer af forfattere og billedkunstnere, mere eller mindre åbenlyst?
Komedien handler om en rejse der viste middelaldermennesket vejen til frelsen via religiøse, moralske og filosofiske sandheder. I løbet af århundrederne er interessen for det religiøse "hvordan" vi erkender det kommende liv, gradvist blevet afløst af det eksistentialistiske "hvorfor" vi er i det nuværende, men den moralske og filosofiske historie om hvordan gode, retfærdige samfundsværdier trues, når borgere og stater strides, fascinerer stadig.
"Midtvejs på vores vandring gennem livet
befandt jeg mig i mørke, dybe skove,
forvildet fra den vej jeg burde følge."
(Inferno, Sang 1, fra Meyers oversættelse, 2000)
Kort præsentation af forfatterens liv
Dante Alighieri blev født i Firenze i 1265 i perioden hvor bystaten var en republik og styredes af velhavende borgere fra de indflydelsesrige laug. Middelalderens gamle strid mellem kejsertilhængere og pavetilhængere var erstattet af nye fraktioner, hvor den gamle adel støttede paven mod den nyrige borgerstand. Dante engagerede sig i byens politiske liv, på borgernes side. I 1301 kuppede adelen sig til magten, mens Dante var på diplomatisk mission i Rom. Han dømtes til døden in absentia og måtte leve i landflygtighed resten af sit liv. For Dante blev menneskets store ulykke netop denne splittelse mellem den religiøse magt og den verdslige magt.
En kort indføring i værket
Digtepos i 3 x 33 sange med et indledende vers, skrevet i terziner, dvs. 3 linie-strofer, forbundet i kæderim: aba – bcb – cdc osv. 3 tals symbolikken, for bl.a. treenigheden, ses flere steder i kompositionen.
For første gang blev et stort fortælleværk fortalt i folkesprog (volgare) og ikke på latin, som ellers var tidens skriftsprog. Han bruger sproget i alle dets afskygninger; i helvede vrimler det med eder og forbandelser, i skærsilden er sproget langt mere modereret, mens den højstemte tone er den dominerende i paradiset som jo overvejende befolkes af helgener, martyrer og engle. Sammen med de to andre italienske 1300-tals forfattere, Petrarca og Boccaccio er Dantes sprog grundlaget for det italienske, fiorentinske sprog som børnene lærer i skolen idag.
Fortælleren er Dante selv, som beretter om en rejse han foretog i påsken 1300, hvor han befinder sig "midtvejs i livet" i en svær krise. Virgil, det antikke Roms store digter, fører ham igennem Helvede og Skærsilden for til sidst at nå frem til Paradis. Her forenes han spirituelt med sin skytsengel, Beatrice.
Dramaet opleves og fortælles i et medsyn af pilgrimmen Dante, hvilket gør rejsen medrivende for os læsere. Rejsen går gennem Helvede (Inferno), Skærsilden (Purgatorio) og Paradis (Paradiso) som er ordnet ind i middelalderens verdensanskuelse, hvor man indsatte mennesket i en èn gang given orden, som en del af en ordnet helhed. Som det også afspejles i tidens Ptolemæiske verdensbillede hvor jorden er universets centrum.
Helvede er opdelt i kredse, hver kreds bebos af syndere som hver især udsættes for en grusom straf, der skal modsvare den synd, de foretog i deres virkelige liv, jo dybere man drager ned i kredsene jo værre synd og straf. Undervejs får Dante luft for sine politiske holdninger og sin vrede mod de personer, der har forvoldt så megen skade mod Firenze. F.eks får hans forskellige modstandere, såsom paven, en særdeles ubehagelig straf dybt nede i Helvede.
Nedenfor er nogle eksempler fra de oftest citerede sange, der demonstrerer Dantes evne til at udtrykke det almenmenneskelige på tværs af århundrederne så det stadig rører os i dag.
Selvom Dante deltog i bystyret på borgernes side, tog han afstand fra den begyndende merkantile bykultur med dens kræmmermentalitet; han sværmede stadig for ridderkulturens idealer. Det ser vi afspejlet blandt andet i Helvede, sang 5, som delvis afspejler middelalderens litterære, høviske kærlighedstradition, som Dante selv havde brugt i sin tidligere digtning.
Hos Dante kommer Odysseus ikke hjem! Helvede, Sang 26 foregår i den næstnederste kreds i helvede, hvor Odysseus straffes for sin falske rådgivning i krigen mod Troja, sådan som Vergil udlægger det i Æneiden. Men det er ikke Dantes ærinde, han advarede i stedet mod:
"driften som jeg følte i mig
efter at trænge dybt til bunds i verden"
Selvom Dantes fascination af Odysseus’ erkendelsestrang er tydelig, så understreger sangen at Odysseus’ trods af Guds rammer for universet, er utilladelig i middelalderens gudsopfattelse. På Dantes tid var der stigende interesse for en mere radikal tolkning af Aristoteles´ rationelle virkelighedsopfattelse. Hvis al erkendelse tager udgangspunkt i erfaringen, (den empiriske metode) så kan middelaldermennesket i sin søgen nemt komme i konflikt med Guds plan. Denne konflikt kan f.eks aflæses i Odysseus’ berømte peptalk til sin søfolk.
Beskrivelsen af de martrede personer, som Dante møder på sin vandring sammen med Virgil, afspejler tydeligt forskellen mellem Helvede og Skærsilden. I Helvede træder personerne næsten korporligt frem foran Dante, deres lidelser beskrives føleligt, de er groteske og skræmmende, rene mareridtsbeskrivelser. Men da de rejsende når frem til Skærsilden skifter syndernes lidelser karakter, de er blidere, smerten er snarere en indre smerte og livet mindes med let vemod uden det kogende raseri eller den dybe sorg, som vi oplever hos personerne i Helvede. I Skærsilden befinder de syndere sig, som ikke nåede at gøre bod i live, de er dog sikre på frelsen efter at de har udstået en passende bod, derfor er der en poetisk stemning af forventning blandt de bodssøgende.
I Skærsilden; 3. sang ses endnu et eksempel på Dantes fascination af ridderkulturen. På stranden, på vej ind i Skærsildens land, møder Dante Manfred, søn af den store tysk-romerske kejser Frederik d. 2. Begge var de i voldsom konflikt med Paven om, hvem der havde det afgørende ord i verdslige sager, og begge blev ekskommunikeret af Paven. Men selv en bandlyst bliver taget til nåde af Gud, hvis han angrer oprigtigt. Digteren Dante sørger for at Manfred angrede i sin dødsstund, således at han nu befinder sig i Skærsilden, hvor han udviser den nødvendige ydmyghed der skal bringe sjælen videre i rejsen op mod Paradis og Gud. Sangen kan læses som et signal til paverne om at søge at forene verdslige regenter og kirken for at skabe det kristne rige på jorden.
Til slut forlader Virgil sin pilgrim, i stedet dukker Dantes elskede Beatrice op, og fører ham ind i Paradis. Efter at have angret sine synder og badet i Lethe, glemslens flod, er Dante klar til at blive ledt videre opad mod Gud. Virgil kan ikke gå med, da han er en hedensk, før-kristen, romersk forfatter. I Paradis møder læseren alle de store kirkefædre og helgener, der har betydet noget for den kristne kirke, og deres stemmer formidler tidens religionsfilosofi og mange af dens skolastiske tankegange. Her hersker den ro og orden, som mangler i den virkelige verden.
For at undgå hovmodig selvros, skiftes Kirkefædrene til at berette om hinanden: I sang 11 fortæller Thomas af Aquinas den smukke historie om helgenen Frans af Assisi, og hans ægteskab med la Povertà, fru Fattigdom.
Sangene i Paradiset er en hyldest til en alvidende og barmhjertig Gud. Den sidste indvielse til Gud kan ikke forklares, men åbenbares via Bernhard af Clairvaux, middelalderens store mystiker. Her slipper Dantes ordforråd op: "Den høje fantasi kan ingen ord nå."
Af Kandidatstud. i italiensk Janet Wilhjelm, Københanvs Universitet, 2011
Læs videre
Danske Oversættelser af Den Guddommelige komedie
Dantes guddommelige komedie / på danske vers og med kommentarer af Ole Meyer. - 3. reviderede udgave. - [Kbh.] : Multivers, 2004. - 602 sider.
Imponerende oversættelse med vers der flyder let for nutidens læser. Med et glimrende afsnit om Dante og hans tid og med kommentarer bag i bogen som følger sangene og omhyggeligt forklarer de nødvendige baggrunde som nutidens læser ville savne viden om.
Fortællinger fra Dantes Den guddommelige komedie / genfortalt af Ebbe Kløvedal Reich ; illustreret af Gustave Doré. Hernov, 1991. Gendigtningen er forenklet og forklaringerne er medtaget som en del at teksten.
Den guddommelige komedie / på dansk ved Chr. K. F. Molbech ; Udg. med noter og efterskrift af Jørn Moestrup. / Overs. rev. ved O. C. Molbech 1-2.. Gyldendal, (1966). - 284, 193 s. 2 bd.
Udkom første gang i 1851: Gennemført på Dantes versemål, så at sige på indholdets bekostning. Noget går tabt eller bliver vanskeligt at forstå.
Den guddommelige komedie / oversat fra italiensk af Knud Hee Andersen. - Gad, 1963. Genfortalt i prosaform. Mange illustrationer.
Andre værker oversat til dansk
Dante om poesi og sprog : Om veltagenhed på folkesproget og XIII. brev til Cangrande della Scala / oversat og kommenteret af Hanne Roer og Christian Høgel ; redaktion ...: Jacob Isager. - Odense : Syddansk Universitetsforlag, 2008.
Kommenterede oversættelser af to centrale tekster af Dante Alighieri (1265-1321): hans latinske poetik Om veltalenhed på folkesproget og epistlet XIII. brev til Cangrande della Scala
Nyt liv / oversat fra italiensk af Johannes Dam. - Ny udgave / forord af Anker Teilgård Laugesen, Nyt revideret oplag. - Munksgaard, 1966. - 104 sider. - (Munksgaardserien ; 14)
En dansk oversættelse af Dantes ungdomsværk fra 1293 "Vita nuova" . Skrevet i den tids meget populære stil, "Dolce stil nuovo", som bedst kan oversættes med "Den nye blide stil". Bogen er skrevet i en blanding af digt og prosa og handler om hans kærlighed til Beatrice.
Lyrisk Digtning / oversat af Johannes Dam. - Pio, 1918. - 220 sider. Indeholder Nyt liv og Sangenes bog. Canzoner , ballader og sonetter.
Andre værker er ikke oversat til dansk, men nogle er oversat til engelsk. Det drejer sig om hans øvrige produktion hvor originalsproget var latin.
De vigtigste er De Monarchia (Om Monarkiet)
og De Vulgari Eloquentia
Læs om perioden
Små historier fra Firenze / af Ivan Z. Sørensen. - [Kbh.] , 2010. - 270 s.
Kærlighed i middelalderen / Kai Aalbæk-Nielsen. - [Kbh.] : Gyldendal, 1999. - 310 sider : ill.. – side 88 - 91
Læs introduktioner
Michaëlis, Bo Tao: Verdenslitteraturens store forførere. Kbh., 2005 S. 66 – 71 om den berømte 5. sang.
Reich, Ebbe Kløvedal: I svampens hede. Krønike mod tidsånden. Kbh. 2002. s. 199 – 204. Dante – årtusindets vidne.
Kløvedal Reich læser Dante som et vidne, hvis stemme "dengang og nu giver dette jordeliv mening."
Beck, Steen; Mesterværker, europæisk litteratur fra Sofokles til Strindberg: Dansklærerforeningen, 1999. - 329 sider : ill. i farver
Eksistens og form : 12 studier i europæisk åndshistorie set gennem værker fra italiensk litteratur / [af] Lone Klem. - [Kbh.] : Gyldendal ; [Oslo] : Gyldendal Norsk Forlag, 1982. –
ISBN: 87-00-54232-6; ISBN: 82-05-13972-5
Lagercrantz, Olof: Fra helvede til paradis : en bog om Dante og hans komedie / oversat fra svensk af Claus Lembourn. - Schønberg, 1965. Lagerkrantz fík Nordisk Råds Litteraturpris for denne præsentation af Dante.
Læs analyser
Roer, Hanne: Beatrice i paradiset : en rejse i Dantes værker. Aarhus Universitetsforlag, 2010. - 307 sider, illustreret. Om Dante Alighieris samlede forfatterskab og om Dantes kompleksitet belyst gennem sideløbende læsninger af digte og Den Guddommelige Komedie og analyser af hans poetik.
Waage Petersen, Lene: Odysseus’ sidste rejse. I: Romanske rejser. Red. John Pedersen. Museum Tusc. Kbh., 1995.
Nyere væsentlig udenlandsk litteratur
The Cambridge Companion to Dante. Ed. Jacoff.
Dante : the poet, the political thinker, the man / Barbara Reynolds. -
Ordbøger til Komedien
Dizionario della divina commedia / Giorgio Siebzehner-Vivanti ; a cura di Michele Messina. - 2. ed.. - Milano : Feltrinelli, 1989. ISBN: 8807810476
Il dizionario della Commedia / Riccardo Merlante. - Bologna : Zanichelli, 1999. ISBN: 8808094251
Gode netsteder på dansk
Den store danske. Gyldendals åbne encyklopædi
Foreningen Società Dante Alighieri er en verdensomspændende organisation, som henvender sig til alle som interesserer sig for italiensk kultur og sprog.
Internationale Netsteder
Dante Alighieri on the Web
The World of Dante
Dante Alighieri (1265 – 1321) For middelaldermennesket var helvede en realitet og Dante giver os mulighed for at indlevelse i de værste pinsler tanken dengang kunne byde på.
Den Guddommelige komedie er blevet synonymt med sin forfatter og er det eneste af hans værker der stadig læses bredt. Til gengæld rummer værket så mange facetter at den er en uudtømmelig kilde for den nysgerrige læser.
Hvorfor har dette digtepos, der afspejler middelalderens verdensbillede, i den grad fascineret læserne igennem flere århundreder? Hvorfor har Komedien sat sit aftryk på generationer af forfattere og billedkunstnere, mere eller mindre åbenlyst?
Komedien handler om en rejse der viste middelaldermennesket vejen til frelsen via religiøse, moralske og filosofiske sandheder. I løbet af århundrederne er interessen for det religiøse "hvordan" vi erkender det kommende liv, gradvist blevet afløst af det eksistentialistiske "hvorfor" vi er i det nuværende, men den moralske og filosofiske historie om hvordan gode, retfærdige samfundsværdier trues, når borgere og stater strides, fascinerer stadig.
"Midtvejs på vores vandring gennem livet
befandt jeg mig i mørke, dybe skove,
forvildet fra den vej jeg burde følge."
(Inferno, Sang 1, fra Meyers oversættelse, 2000)
Kort præsentation af forfatterens liv
Dante Alighieri blev født i Firenze i 1265 i perioden hvor bystaten var en republik og styredes af velhavende borgere fra de indflydelsesrige laug. Middelalderens gamle strid mellem kejsertilhængere og pavetilhængere var erstattet af nye fraktioner, hvor den gamle adel støttede paven mod den nyrige borgerstand. Dante engagerede sig i byens politiske liv, på borgernes side. I 1301 kuppede adelen sig til magten, mens Dante var på diplomatisk mission i Rom. Han dømtes til døden in absentia og måtte leve i landflygtighed resten af sit liv. For Dante blev menneskets store ulykke netop denne splittelse mellem den religiøse magt og den verdslige magt.
En kort indføring i værket
Digtepos i 3 x 33 sange med et indledende vers, skrevet i terziner, dvs. 3 linie-strofer, forbundet i kæderim: aba – bcb – cdc osv. 3 tals symbolikken, for bl.a. treenigheden, ses flere steder i kompositionen.
For første gang blev et stort fortælleværk fortalt i folkesprog (volgare) og ikke på latin, som ellers var tidens skriftsprog. Han bruger sproget i alle dets afskygninger; i helvede vrimler det med eder og forbandelser, i skærsilden er sproget langt mere modereret, mens den højstemte tone er den dominerende i paradiset som jo overvejende befolkes af helgener, martyrer og engle. Sammen med de to andre italienske 1300-tals forfattere, Petrarca og Boccaccio er Dantes sprog grundlaget for det italienske, fiorentinske sprog som børnene lærer i skolen idag.
Fortælleren er Dante selv, som beretter om en rejse han foretog i påsken 1300, hvor han befinder sig "midtvejs i livet" i en svær krise. Virgil, det antikke Roms store digter, fører ham igennem Helvede og Skærsilden for til sidst at nå frem til Paradis. Her forenes han spirituelt med sin skytsengel, Beatrice.
Dramaet opleves og fortælles i et medsyn af pilgrimmen Dante, hvilket gør rejsen medrivende for os læsere. Rejsen går gennem Helvede (Inferno), Skærsilden (Purgatorio) og Paradis (Paradiso) som er ordnet ind i middelalderens verdensanskuelse, hvor man indsatte mennesket i en èn gang given orden, som en del af en ordnet helhed. Som det også afspejles i tidens Ptolemæiske verdensbillede hvor jorden er universets centrum.
Helvede er opdelt i kredse, hver kreds bebos af syndere som hver især udsættes for en grusom straf, der skal modsvare den synd, de foretog i deres virkelige liv, jo dybere man drager ned i kredsene jo værre synd og straf. Undervejs får Dante luft for sine politiske holdninger og sin vrede mod de personer, der har forvoldt så megen skade mod Firenze. F.eks får hans forskellige modstandere, såsom paven, en særdeles ubehagelig straf dybt nede i Helvede.
Nedenfor er nogle eksempler fra de oftest citerede sange, der demonstrerer Dantes evne til at udtrykke det almenmenneskelige på tværs af århundrederne så det stadig rører os i dag.
Selvom Dante deltog i bystyret på borgernes side, tog han afstand fra den begyndende merkantile bykultur med dens kræmmermentalitet; han sværmede stadig for ridderkulturens idealer. Det ser vi afspejlet blandt andet i Helvede, sang 5, som delvis afspejler middelalderens litterære, høviske kærlighedstradition, som Dante selv havde brugt i sin tidligere digtning.
Hos Dante kommer Odysseus ikke hjem! Helvede, Sang 26 foregår i den næstnederste kreds i helvede, hvor Odysseus straffes for sin falske rådgivning i krigen mod Troja, sådan som Vergil udlægger det i Æneiden. Men det er ikke Dantes ærinde, han advarede i stedet mod:
"driften som jeg følte i mig
efter at trænge dybt til bunds i verden"
Selvom Dantes fascination af Odysseus’ erkendelsestrang er tydelig, så understreger sangen at Odysseus’ trods af Guds rammer for universet, er utilladelig i middelalderens gudsopfattelse. På Dantes tid var der stigende interesse for en mere radikal tolkning af Aristoteles´ rationelle virkelighedsopfattelse. Hvis al erkendelse tager udgangspunkt i erfaringen, (den empiriske metode) så kan middelaldermennesket i sin søgen nemt komme i konflikt med Guds plan. Denne konflikt kan f.eks aflæses i Odysseus’ berømte peptalk til sin søfolk.
Beskrivelsen af de martrede personer, som Dante møder på sin vandring sammen med Virgil, afspejler tydeligt forskellen mellem Helvede og Skærsilden. I Helvede træder personerne næsten korporligt frem foran Dante, deres lidelser beskrives føleligt, de er groteske og skræmmende, rene mareridtsbeskrivelser. Men da de rejsende når frem til Skærsilden skifter syndernes lidelser karakter, de er blidere, smerten er snarere en indre smerte og livet mindes med let vemod uden det kogende raseri eller den dybe sorg, som vi oplever hos personerne i Helvede. I Skærsilden befinder de syndere sig, som ikke nåede at gøre bod i live, de er dog sikre på frelsen efter at de har udstået en passende bod, derfor er der en poetisk stemning af forventning blandt de bodssøgende.
I Skærsilden; 3. sang ses endnu et eksempel på Dantes fascination af ridderkulturen. På stranden, på vej ind i Skærsildens land, møder Dante Manfred, søn af den store tysk-romerske kejser Frederik d. 2. Begge var de i voldsom konflikt med Paven om, hvem der havde det afgørende ord i verdslige sager, og begge blev ekskommunikeret af Paven. Men selv en bandlyst bliver taget til nåde af Gud, hvis han angrer oprigtigt. Digteren Dante sørger for at Manfred angrede i sin dødsstund, således at han nu befinder sig i Skærsilden, hvor han udviser den nødvendige ydmyghed der skal bringe sjælen videre i rejsen op mod Paradis og Gud. Sangen kan læses som et signal til paverne om at søge at forene verdslige regenter og kirken for at skabe det kristne rige på jorden.
Til slut forlader Virgil sin pilgrim, i stedet dukker Dantes elskede Beatrice op, og fører ham ind i Paradis. Efter at have angret sine synder og badet i Lethe, glemslens flod, er Dante klar til at blive ledt videre opad mod Gud. Virgil kan ikke gå med, da han er en hedensk, før-kristen, romersk forfatter. I Paradis møder læseren alle de store kirkefædre og helgener, der har betydet noget for den kristne kirke, og deres stemmer formidler tidens religionsfilosofi og mange af dens skolastiske tankegange. Her hersker den ro og orden, som mangler i den virkelige verden.
For at undgå hovmodig selvros, skiftes Kirkefædrene til at berette om hinanden: I sang 11 fortæller Thomas af Aquinas den smukke historie om helgenen Frans af Assisi, og hans ægteskab med la Povertà, fru Fattigdom.
Sangene i Paradiset er en hyldest til en alvidende og barmhjertig Gud. Den sidste indvielse til Gud kan ikke forklares, men åbenbares via Bernhard af Clairvaux, middelalderens store mystiker. Her slipper Dantes ordforråd op: "Den høje fantasi kan ingen ord nå."
Af Kandidatstud. i italiensk Janet Wilhjelm, Københanvs Universitet, 2011
Læs videre
Danske Oversættelser af Den Guddommelige komedie
Dantes guddommelige komedie / på danske vers og med kommentarer af Ole Meyer. - 3. reviderede udgave. - [Kbh.] : Multivers, 2004. - 602 sider.
Imponerende oversættelse med vers der flyder let for nutidens læser. Med et glimrende afsnit om Dante og hans tid og med kommentarer bag i bogen som følger sangene og omhyggeligt forklarer de nødvendige baggrunde som nutidens læser ville savne viden om.
Fortællinger fra Dantes Den guddommelige komedie / genfortalt af Ebbe Kløvedal Reich ; illustreret af Gustave Doré. Hernov, 1991. Gendigtningen er forenklet og forklaringerne er medtaget som en del at teksten.
Den guddommelige komedie / på dansk ved Chr. K. F. Molbech ; Udg. med noter og efterskrift af Jørn Moestrup. / Overs. rev. ved O. C. Molbech 1-2.. Gyldendal, (1966). - 284, 193 s. 2 bd.
Udkom første gang i 1851: Gennemført på Dantes versemål, så at sige på indholdets bekostning. Noget går tabt eller bliver vanskeligt at forstå.
Den guddommelige komedie / oversat fra italiensk af Knud Hee Andersen. - Gad, 1963. Genfortalt i prosaform. Mange illustrationer.
Andre værker oversat til dansk
Dante om poesi og sprog : Om veltagenhed på folkesproget og XIII. brev til Cangrande della Scala / oversat og kommenteret af Hanne Roer og Christian Høgel ; redaktion ...: Jacob Isager. - Odense : Syddansk Universitetsforlag, 2008.
Kommenterede oversættelser af to centrale tekster af Dante Alighieri (1265-1321): hans latinske poetik Om veltalenhed på folkesproget og epistlet XIII. brev til Cangrande della Scala
Nyt liv / oversat fra italiensk af Johannes Dam. - Ny udgave / forord af Anker Teilgård Laugesen, Nyt revideret oplag. - Munksgaard, 1966. - 104 sider. - (Munksgaardserien ; 14)
En dansk oversættelse af Dantes ungdomsværk fra 1293 "Vita nuova" . Skrevet i den tids meget populære stil, "Dolce stil nuovo", som bedst kan oversættes med "Den nye blide stil". Bogen er skrevet i en blanding af digt og prosa og handler om hans kærlighed til Beatrice.
Lyrisk Digtning / oversat af Johannes Dam. - Pio, 1918. - 220 sider. Indeholder Nyt liv og Sangenes bog. Canzoner , ballader og sonetter.
Andre værker er ikke oversat til dansk, men nogle er oversat til engelsk. Det drejer sig om hans øvrige produktion hvor originalsproget var latin.
De vigtigste er De Monarchia (Om Monarkiet)
og De Vulgari Eloquentia
Læs om perioden
Små historier fra Firenze / af Ivan Z. Sørensen. - [Kbh.] , 2010. - 270 s.
Kærlighed i middelalderen / Kai Aalbæk-Nielsen. - [Kbh.] : Gyldendal, 1999. - 310 sider : ill.. – side 88 - 91
Læs introduktioner
Michaëlis, Bo Tao: Verdenslitteraturens store forførere. Kbh., 2005 S. 66 – 71 om den berømte 5. sang.
Reich, Ebbe Kløvedal: I svampens hede. Krønike mod tidsånden. Kbh. 2002. s. 199 – 204. Dante – årtusindets vidne.
Kløvedal Reich læser Dante som et vidne, hvis stemme "dengang og nu giver dette jordeliv mening."
Beck, Steen; Mesterværker, europæisk litteratur fra Sofokles til Strindberg: Dansklærerforeningen, 1999. - 329 sider : ill. i farver
Eksistens og form : 12 studier i europæisk åndshistorie set gennem værker fra italiensk litteratur / [af] Lone Klem. - [Kbh.] : Gyldendal ; [Oslo] : Gyldendal Norsk Forlag, 1982. –
ISBN: 87-00-54232-6; ISBN: 82-05-13972-5
Lagercrantz, Olof: Fra helvede til paradis : en bog om Dante og hans komedie / oversat fra svensk af Claus Lembourn. - Schønberg, 1965. Lagerkrantz fík Nordisk Råds Litteraturpris for denne præsentation af Dante.
Læs analyser
Roer, Hanne: Beatrice i paradiset : en rejse i Dantes værker. Aarhus Universitetsforlag, 2010. - 307 sider, illustreret. Om Dante Alighieris samlede forfatterskab og om Dantes kompleksitet belyst gennem sideløbende læsninger af digte og Den Guddommelige Komedie og analyser af hans poetik.
Waage Petersen, Lene: Odysseus’ sidste rejse. I: Romanske rejser. Red. John Pedersen. Museum Tusc. Kbh., 1995.
Nyere væsentlig udenlandsk litteratur
The Cambridge Companion to Dante. Ed. Jacoff.
Dante : the poet, the political thinker, the man / Barbara Reynolds. -
Ordbøger til Komedien
Dizionario della divina commedia / Giorgio Siebzehner-Vivanti ; a cura di Michele Messina. - 2. ed.. - Milano : Feltrinelli, 1989. ISBN: 8807810476
Il dizionario della Commedia / Riccardo Merlante. - Bologna : Zanichelli, 1999. ISBN: 8808094251
Gode netsteder på dansk
Den store danske. Gyldendals åbne encyklopædi
Foreningen Società Dante Alighieri er en verdensomspændende organisation, som henvender sig til alle som interesserer sig for italiensk kultur og sprog.
Internationale Netsteder
Dante Alighieri on the Web
The World of Dante
Kommentarer