Sissel-Jo Gazan

Sissel-Jo Gazan er født i 1973 i Århus. Som fem-årig tog hun med sin mor ud at sejle i Middelhavet på den gaffelriggede træketch Shearwater, og på denne knap tre år lange rejse blev kærlig­he­den til at skrive grundlagt. Først med hjælp fra sin mor og siden på egen hånd, beskrev hun det, hun så og oplevede: på havet med flokke af delfiner, i for­ladte appelsinhaver og blandt de lokale, der boede i de havnelandsbyerne, hvor Shear­water lagde til kaj. Beskrivelserne blev sendt hjem til familie og venner i Danmark som breve og historier, og at skrive har siden da været forfatterens primære måde at udtrykke sit forhold til verden på.

Som barn og ung boede Sissel-Jo Gazan  flere forskellige steder i Dan­mark og erhverve­de en rodløshed, der også er blevet spejlet i hendes mange rejser rundt i verden, først med sin far og mor, siden hen på egen hånd, rejser som ofte er blevet til læn­gere ophold i ud­lan­det. Under disse længere ophold har historierne fået plads til at bli­ve til romaner. De­but­en 'Når man kysser i august' udkom i 1995 og blev skrevet under et længere ophold i Lissabon, hvor Sissel-Jo lejede sig ind hos den excentriske Dona Rosa og skrev uafbrudt i tre måneder med en servante som skrivebord. 'Et barn for sig', der udkom i 1997, blev hovedsageligt til på Filippiner­ne, hvor Sissel-Jo boede, fordi hun var forelsket i en guld­gra­ver, og den sidste roman, Vigtigt at vide om Ludmilla fra 2003, kom til verden un­der et to måneders stipendiat i Hamburg og et efter­følgende ophold i London.

Den store verden og rodløsheden er drivkraft i Sissel-Jo Gazans romaner, der har men­neskelivet og menneskers møder med hinanden som omdrejningspunkt. Hun skriver san­seligt og skarpt om store emner som livsløgn, ondskab, identitetsdannelse, frihed, sorg og kærlighed, nok især i 'Vigtigt at vide om Ludmilla', som er en manifestation af, at denne forfatter har indsigt i livet og sprog og fantasi til at formulere sig både un­der­holdende og interessant.

Sissel-Jo Gazan blev i 2004 færdig som biolog med speciale i dinosaurer fra Københavns Universitet. I 2008 fik hun sit store romangennembrud med sin storsælgende genrehybrid Dinosaurens fjer. Rundt om det genkendelige krimiskellet, udfolder der sig et dirligt spundet net af psykologiske traumer, kærlighedshistorier, naturvidenskabelige diskussioner og indblik i outrerede subkulturer og forskningsmiljøer.

Herefter følger den selvstændige fortsættelse Svalens Graf (2013), der  tegner et kritisk billede af den lille mand mod det store system og er en diskussion af de forsvarsmekanismer, mennesket benytter sig af for at beskytte egne interesser. Ét er, når medicinalindustriens kommercielle interesser spænder ben for den frie biokemiske forskning, fordi forskningen risikerer at blive bundet på hænder og fødder. Noget andet er dog, når interesserne får direkte dødelige konsekvenser for forskningens hovedpersoner. .

i 2017 vendte forfatteren med romanen Blækhat hjem til Aarhus i 80’erne, hvor Rosa vokser op hos sin mor, der er optaget af svampevidenskab og af kampen imod kapitalismen. Hvem Rosas biologiske far er, går hun ikke så meget op i. Rosa får tætte venner både blandt de borgerlige, BZ’erne  og de dansk-tyrkiske piger i sin klasse, og sammen opdager de den gryende graffiti og street art, der dukker op rundt om i byen. Som voksen følger hun i street art-kunstneren Blækhats fodspor til Berlin, hvor dybe familiehemmeligheder kommer for dagen. Sissel-Jo Gazans seneste roman er et gennemført nostalgisk gensyn med 80'erne og en indføring i en hemmelig verden af street art og politiske ekstremer.

I 2020 rykker Gazan til Samsø og 90'erne med bogen Hvide blomster, en meget spændende familiefortælling om Jenny og hendes brogede familie og om forbrydelse, hævn, tatoveringer, blomster og venskab.

I 2022 vender Gazan tilbage til persongalleriet fra 'Dinosaurens fjer' og 'Svalens Graf' i Uglens øje, en interessant og tankevækkende videnskabskrimi om familiehemmeligheder og psykofarmaka .