Lars Frost

Lars Frost har siden årtusindskiftet udgivet virkelighedsvendt litteratur med ønsket om, at litteratur skal være en del af læsernes hverdagsliv og den politiske virkelighed. Samfundsrelevansen er primus motor, som driver Frost tematisk gennem en eksperimenterende og finurlig tilgang. Legen med fastlåste kategoriseringer, og særligt de vante genrebestemmelser og stiltræk, er også et gennemgående kendetegn ved forfatterskabet.

Og så af sted til Wien (2000) er Frosts debut, som lægger ud med at udfordre formen, som består af en lille samling af noveller, som dog er sammenhængende og en slags kortprosa med samme karakter, der går igen: Flanøren Pelle, som bakser forvirret rundt i tilværelsen i et trekantsdrama i København og forsøger at få sin sambo Lene og hendes søskende med til Wien.

Året efter, hvad der blev karakteriseret som en novellesamling, udkom romaneksperimentet Allermest undrer det mig at vi kan glemme (2001), der består af korte tekster med en konceptuel sammenhæng ved at kapitlerne er opkaldt efter Alain Robbe-Grillets romantraktat 'På vej mod en ny roman' (1965). Referencen dertil understreger det vigtige i at skabe sin egen fortælleform som forfatter, som Frost søger deri.

Smukke biler efter krigen (2004) er, udover kategoriseringen på bogcoveret, ”knaldroman”, blevet vurderet som et af Frosts hovedværker - det er med denne, at kritikerne og dermed læserne for alvor fik øjnene op for Frosts forfatterevner. Romanen er en samtidsroman om en ung københavners dramatiske tur i et naturskønt, islandsk landskab. I 2006 blev denne fulgt op af digtsamlingen ’Et par dage’ med sansninger af kunst og kvinder gennem rejseskildringer fra andre steder rundt i verdenen.

’Smukke biler efter krigen’ (2004) danner trilogi sammen med Ubevidst rødgang (2008) og Skønvirke (2011). I 2015 udkom trilogien i samlet udgave med titlen ’Med sværd og knipler: 3 romanforsøg’. Trilogien bliver også kaldt for en ”velfærdstrilogi”, fordi den kredser om det danske velfærdssamfund anskuet fra forskellige tidsperspektiver.

Kongskilde NS 5100 (2013) er en skildring af køn samt forholdet og forskelle mellem mænd og kvinder i samtidens rammer, fortalt gennem fragmenter, genre- og stilskift. Som i ’Allermest undrer det mig at vi ikke kan glemme’ er ’Kongskilde NS 5100’ skrevet i relation til andet kendt værk, her Sigmund Freuds ’Tre afhandlinger om seksualitetsteorien’ (1905).

Frosts seneste roman, ’Havet – ars topiaria’ (2020), adskiller sig fra de øvrige romaner i forfatterskabet ved at foregå til søs med drømme på en rejse med kurs mod en ukendt verden - og vigtigst af alt: uden for samfundets rækkevidde. Tonen er ikke vred eller temperamentsfuld, som i forrige udgivelser, fordi samfundskritikken er lagt på hylden for en stund til fordel for, hvad anmelderne har betegnet som en form for ”søfartsromantik”.

Lars Frost (f.1973) gik på forfatterskolen fra 1994-1998. Siden sin debut i år 2000 er han blevet anerkendt med Bisballeprisen i 2004, Statens Kunstfonds 3-årige arbejdsstipendium i 2005, Kritikerprisen i 2011 og Beatriceprisen i 2013. Han arbejder også som redaktør på litteraturkritikerbladet ’Den Blå Port’ ved siden af sit forfattervirke med et klart ønske om, at litteraturen bliver en del af reelle problemstillinger, og mener her, at litteraturanmelderne har et ansvar for, at litteraturen ikke blot forbeholdes en litterær elite, men når bredt ud til befolkningen.

Af Elisabeth Grethe Gertz Olsen