Forfatter
Jesper Stein
Stein leverer nervepirrende krimier med en hovedperson på kanten. Med 'Rampen' får vi et indblik i hans forældrenes barske skilsmisse, der trækker tråde langt ind i hans voksenliv.
Jesper Stein vandt Læsernes Bogpris 2021 for 'Rampen'. Se prisoverrækkelsen:
Jesper Stein (f. 1965) er danmarkskendt for sine romaner om politimanden Axel Steen, som har markeret sig med 6 bind og en modtagelse af De Gyldne Laurbær i 2016. Serien blev indledt med ’Uro’ i 2012, hvor vi for første gang bliver introduceret til antihelten, Axel Steen, og til Steins særlige "Nørrebro noir".
Vi møder Axel Steen midt i en kompliceret forbrydelse, der peger retning ad en hævnaktion fra politiets side. Mordet tager Axel rundt i Københavns forskellige miljøer og giver et fantastisk portræt af Nørrebros mange facetter. Samtidig med at skulle opklare mordet, kæmper Axel med at få sit privatliv til at fungere. Forholdt til ekskonen, Cecilie, som ovenikøbet er sammen med Axels chef, og datteren Emma gør livet endnu mere kompliceret og hjælper ikke på Axels humør.
I ’Bye bye Blackbird’ (2013) er vi igen i Jesper Steins elskede Nørrebro. Denne gang er der en serievoldtægtsforbryder på spil, der trækker tråde til en gammel sag om et uopklaret sexdrab – en sag, der var katalysator for, at Axels privatliv faldt fra hinanden, og at han nu kæmper med et voldsomt hashmisbrug, der risikerer at koste ham sit job, som er det, der er skyld i, at han sjældent ser sin datter. Romanen fastholder læseren i fremragende spænding og giver fantastiske beskrivelser af menneskets destruktive sider fra et liv truet af egne dæmoner. I seriens efterfølgende bøger, ’Akrash’ (2014), ’Aisha’ (2015), ’Papa’ (2017) og ’Solo’ (2018) konfronteres Axel med konsekvenserne af sit misbrug og den konstante kamp mellem arbejds- og privatlivet.
I 2020 udkom han med romanen Rampen, hvor han tager sit forfatterskab i en ny retning. Heri behandler han sin opvækst som søn af den anerkendte litterat Finn Stein Larsen og sygeplejersken Jytte, og hvordan hele familien pludselig kommer til at se helt anderledes ud, da forældrene går fra hinanden. Finn får en kæreste på 20 år, Jytte får et massivt alkoholmisbrug, og Jesper skal som yngste søn forsøge at holde sammen på det hele, samtidig med at det bliver sværere og sværere at følge med i skolen og at være omsorgsfuld over for sin kæreste, når han skal passe på sin mor og hendes hemmelighed. Det er en rå fortælling om, hvordan man bærer sin barndom med sig ind i voksenlivet, og Stein sætter det i relation til alkoholens egen magt over ham som voksen.
I 2022 udkommer Stein med endnu en bog, hvor han behandler alkoholismens indtog. 'Ædru' handler om en succesrig krimiforfatter, der skal stoppe med at drikke og tage ansvar for sine svigt, samtidig med at finde ind til sit autentiske jeg.