Bog

Tesman

Af (
2004
)

Anmeldelse

Tesman af Ketil Bjørnstad

25 okt.04

Tesman overvejer, om han er blevet blot og bar marionet i vennens liv - for Bergmann har brug for tilskuere for at kunne udfolde sig.

Tesman er en psykologisk roman om sorgbearbejdelse, om kriser og skyld og om de løgne, man kan bruge for at frigøre sig fra skyldfølelsen.

Romanen udspiller sig i de intellektuelles og velhavendes Oslo. Tesman er psykolog, kendt fra TVs livsstilsprogrammer og konsulteret af de rige og de kendte, der finder, at han er en venlig og bekvem rådgiver. Han stammer fra fattige forhold: en enlig mor med alkoholproblemer i det fjerne Hammerfest, og er gift med den velbegavede og samvittighedsfulde Susanne, der er retspsykiater med overvældende tunge sager.

Vi møder ved romanens begyndelse Tesman ved Susannes begravelse. Den stærke og tjekkede Susanne har begået selvmord. Rystende og helt uventet for Tesman og for hendes kolleger.

Forfattervennen Bergmann står klar til hjælp. Han stammer fra en lille bygd på vestlandet, som han har benyttet som kilde til sit stærkt biografiske forfatterskab. Han har efterhånden udpint alle tænkelige hændelser fra barndommen: skoleoplevelser, naboers liv og bekendtes ulykker i sin romanproduktion.

Nu er han i så høj grad omsorgsfuld og tilstede over for Tesman, at denne forestiller sig, at han og hans sorg vil blive inspiration til vennens næste romansucces. Ketil Bjørnstads skrivestil er velovervejet og stram og en ren fornøjelse at læse. Han forstår at lade romanen udfolde sig til sidste side med stadig nye og overraskende vinkler på budskabet.

I "Tesman" fortælles om akademikere i Oslo i starten af det nye årtusinde, om deres livsstil, weltschmerz og om 'the need to be needed'. "Tesman" er tredje del af en tematisk trilogi. De to første bind er: "Skyggesider" og "Ludvig Hassels tusindårsskifte". "Tesman" er den mest markante, den der står stærkest, og den der har givet mig mest stof til eftertanke.

Oversat af Mogens Wenzel Andreasen. Cicero, 2004. 239 sider. Kr 249,95

Bogdetaljer

Forlag
Cicero
Faustnummer
25310772
ISBN
9788777146879
Antal sider
239

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer