Bog

Fortællinger om et selvmord

Af (
2012
)

Anmeldelse

Fortælling om et selvmord af David Vann

11 jun.12

'Fortælling om et selvmord' er intet mindre end et hjerteskærende mesterværk, dybt skræmmende, men aldeles vidunderlig læsning.

Forfatteren David Vann’s far begik selvmord, da David var 13 år. Vann har med 'Fortælling om et selvmord', forsøgt at holde fast i og bearbejdet følelserne ved at miste en far. Han har kunstnerisk formået på Hemingway vis at tilbyde læseren toppen af isbjerget af sorg, vrede, hævntørst, som sådan et tab må afføde.

'Fortælling om et selvmord' er bygget op over fem meget forskellige noveller, som alle har udgangspunkt i en fars selvmord eller ønsket derom.

Vann fortæller om en far der har en længsel efter noget større og derfor bliver selve  livet reduceret til noget småt og forkrampet, i længslen efter det uopnåelige.

I den store novelle Sukkwan Island -, der nærmest er en lille roman, drager en far og hans trettenårige søn ud i vildmarken i Alaska, i et sidste desperat forsøg på at realisere en drøm om et meningsfuldt liv. Men det vilde byder ikke på renselse, tværtimod lever faderen sin maniodepressivitet ud, hvilken gør ham til uansvarlig og narcissistisk. Han græder sig i søvn hver nat, forlader drengen i dagevis og bruger drengen som sjælesørger. Denne beskrivelse af et sygt menneske er meget skræmmende og næsten ikke til at holde ud, og man håber i det stille at det må høre op. Hvilket det ulykkeligvis også gør.

De fire små noveller har forskellige funktioner. Den første Iktylogi er en introhistorie om en dreng, der gennem sin passionerede interesse for akvariefisk fortæller om sin fars selvmord. Rhoda er et flashback til begyndelsen af faderens andet ægteskab med den unge Rhoda, som drengen tiltrækkes af. Og slutnovellen Op i det blå handler om sønnen der siger fra over for sin far.

Vann skriver vidunderligt, alle naturbeskrivelserne slår benene væk under os der elsker natur. Hans evne til at give følelser ord og autenticitet er eminent.

I grænselandet mellem biografi og fiktion balancerer han smukt og nuanceret, aldrig for meget aldrig for lidt. Som læser udfordres man konstant, dette en bog fuld af lag og metaforer, behøver jeg sige mere?

Originally published by Marianne Träff, Litteratursiden.

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Oversætter
Kristian Bang Foss
Faustnummer
29443866
Graphic
Alette Bertelsen - Imperiet
ISBN
9788702097900
Antal sider
275

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer