Bog

Timerne

Af (
2000
)

Anmeldelse

Timerne af Michael Cunningham

I lighed med Virginia Woolfs "Mrs. Dalloway" foregår handlingen i "Timerne" over en enkelt dag, og Cunninghams fortællestil lægger sig tæt op ad Woolfs. En stor del af fortællingen består af hovedpersonernes lange indre monologer.

Bogens indledning skildrer Woolfs selvmord i 1941. Derefter følger man en dag i tre kvinders liv. Den ene er Woolf selv, som netop er begyndt på romanen om Clarissa Dalloway samtidig med at hun kæmper med sin egen snigende depression.

Woolf planlægger at lade bogen slutte med hovedpersonens selvmord. Hun får besøg af sin søster, er senere ved at stikke af, men overtaler til sidst sin mand til, at de skal flytte tilbage til Londons centrum, som hun længes efter.

Den anden er en midaldrende, kvindelig New Yorker, Clarissa Vaughan, som forbereder et selskab for sin forfatterven, som netop har modtaget en litterær pris. Denne ven kalder Clarissa for Mrs. Dalloway.

Og den tredje er en ung kvinde med en lille søn, som er optaget af at læse "Mrs. Dalloway" og har det svært med at finde sig selv i rollen som husmor, mor, m.m. i efterkrigstidens USA. Hun skulle forberede sin mands fødselsdag, men tager væk nogle timer for at læse og tænke over sit liv.

Flere handlingstråde i historien er taget op fra Woolfs "Mrs. Dalloway". Døden er hele tiden nærværende, men bogen slutter med budskabet om at "Der er kun dette til trøst: En time her eller der hvor vores liv, stik mod alle odds og forventninger, forekommer at åbne sig og give os alt hvad vi nogensinde har drømt om..."

Gyldendal, 2000 - 178 sider

Andreas Kommode - 23. januar 2001

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Faustnummer
23086719
ISBN
9788700394926
Antal sider
178

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer