Bog

Korrektur

Af (
2009
)

Anmeldelse

Korrektur

Jeg har været så heldig at få fingrene i Cindy Lynn Browns debutdigtsamling "Korrektur", som jeg gerne vil anbefale til alle, der elsker lyrik.

Det første, der falder i øjnene ved digtsamlingen er bogformatet. Bogen fylder mere i bredden end i højden, og når man åbner og bladrer i bogen kan man se, at der er en god grund til det skæve format: Digtene er bygget op af ret lange sætninger/vers. At linierne ikke hele tiden brydes giver en markant anden læseoplevelse end den, jeg oplever ved meget anden lyrik, nemlig at en sansning eller et billede hele tiden afbrydes og modstilles af en anden. I "Korrektur" får sansningerne og billederne lov til at klumpe sig sammen, eller måske at lægge sig uden på hinanden og hele tiden finjustere hinanden. Det giver en dvælende og særlig intens læseoplevelse. Digtene inviterer til en læsning, hvor læseren kan gå på opdagelse i digtene efter spor og mønstre, som er til stede i digtene som bløde, fine tilbøjeligheder, men som hele tiden forskyder sig. Dette afspejles også i de enkelte digtes titler, som desuden er anført med lille begyndelsesbogstav. At der ikke er anvendt store bogstaver i samlingen gør, at alt bliver en del af de ahierarkiske, strømmende betydningsforgreninger over temaer som sten, papir, aften, fantasi, kaffe og regn.

På den måde bliver "Korrektur" en bog, man kan læse mange gange og blive lige overrasket hver gang. Jeg vil ikke koge en alt for tykbopllet suppe på den sag, men blot afslutte med Cindy Lynn Browns egne ord fra samlingens indledende digt:

"der kan koges mere suppe, end det er menneskeligt muligt at konsumere / der kan udformes majestætiske skakspil, hvorpå intet slag kan tilendebringes / og mens det er lyst kan du blive på stranden i en uafbrudt, flydende animation" 

Bogdetaljer

Forlag
Spring
Faustnummer
27644457
ISBN
9788790326906
Antal sider
49

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer